Tema: 100-året for kvinders stemmeret

Har du også læst ...

påskepynt

Gallerier

SØNDAGs tema om 100-året for kvinders stemmeret

SØNDAG er Danmarks største kvindeblad og vi sætter en ære i at hylde og skrive om kvinder og til kvinder. Så selvfølgelig er det oplagt, at SØNDAG hylder, at vi i år kan fejre 100-året for kvinders stemmeret. Det gør vi med et stort tema om emnet, hvor vi ser nærmere på stemmerettens historie, udvikling og betydning for både Danmark og resten af verden. SØNDAG giver dig en masse spændende, indsigtsfulde og lærerige artikler om kvinders stemmeret og kan med garanti give dig en viden, som du ikke havde før.

11 ting du ikke vidste om kvinders stemmeret. Læs dem alle her

Kvinders stemmeret i Danmark

Kvinders stemmeret blev en realitet i Danmark i 1915. SØNDAG hylder, at vi i år kan fejre 100-året for kvinders stemmeret. Det gør vi med et stort tema om emnet, hvor vi ser nærmere på stemmerettens historie, udvikling og betydning for både Danmark og resten af verden.

Kvinders stemmeret i verden

New Zealand var det første land i verden som indførte stemmeret for kvinder, og det var tilbage i 1893. Finland fulgte efter i 1906. Og lige inden Danmark nåede Australien og Norge at få stemmeretten indført, så Danmark altså endte på en delt femteplads sammen med Island om at få indført kvinders stemmeret som de første.

Indføring af kvinders stemmeret var en lang og sej kamp

Allerede tilbage i 1886 kom forslaget om, at kvinder skulle have stemmeret i Danmark. Det tog altså 29 år at få gennemført forslaget. Det havde været en lang og sej kamp for især kvindesagsforkæmperne, som allerede i 1890 begyndte at rejse sig til vælgermøder og udspørge de opstillede mænd om deres holdning til kvinders stemmeret. Deres kamp medførte, at det i nogle byer blev forbudt for dem at stille spørgsmål, og i Fredericia betød det endda forment adgang for kvinderne til valgmøderne. Kvindesagsforkæmperne kæmpede mod en overbevisning om, at kvinder simpelthen ikke havde psyken til at have politiske holdninger. Kvindens plads var i hjemmet og hendes daglige rolle var at yde omsorg, opvarte manden og opdrage børnene. Det var ifølge modstanderne mandens opgave at være hjemmets repræsentant på den politiske front, og at det kun var på sin plads, at manden havde den samlede husstands stemme. Modstanderne af kvinders stemmeret mente heller ikke at det på nogen tænkelig måde ville være i samfundets interesse at skabe politisk splid i ægteskabet ved at lade kvinder have en politisk holdning som måske var anderledes fra deres mands.

Betydningen af kvindernes stemmeret

Trods megen modstand lykkedes det alligevel at få indført stemmeretten og det betød, at kvinder nu både kunne stemme og blive valgt ind i folketinget. Man skulle tro, at der ved første efterfølgende valg ville blive valgt et hav af kvinder ind i magtfulde, politiske stillinger, men faktisk blev kun fire kvinder valgt ind i 1918. til gengæld var Danmark foregangsland for at vælge en kvindelig minister, og det blev i 1924, hvor Nina Bang udnævntes til undervisningsminister.

SØNDAG om stemmeret

Ofte tænker vi ikke over det i hverdagen. Vi tænker og glæder os ikke over, hvad mange modige, dygtige og stædige mennesker har gennemført tidligere for at vi i dag kan leve det liv som vi gør. Kvindekampen for både stemmeret og ligestilling har i høj grad banet vejen for, at vi danske kvinder i dag føler os ligestillede og lige så magtfulde som mændene. Det tog altså 29 år og var en svær kamp at få indført kvinders stemmeret i Danmark, og det giver kun os på SØNDAG endnu mere god grund til at hylde 100-året for denne fantastiske begivenhed. Læs mere om emnet og bliv klogere på, hvad det egentlig har betydet for os alle sammen, at man dengang i 1915 tog kampen op – og vandt! God læselyst.