mette blomsterberg

Mette Blomsterberg er hele Danmarks konditor. Hun står for en lækker blanding af velsmagende og smukke kager. Den kendte konditors kreationer har betaget hele landet i mange år.

Her på SØNDAG kan du læse mere om Danmarks konditordronning, og få et stort udvalg af hendes bedste opskrifter.

Alle artikler om mette blomsterberg

Mette Blomsterberg
Mette Blomsterbergs opskrift på nøddesmåkager
Julekonfekt - Mette Blomsterbergs julenisser
Mette Blomsterberg - det var 2 væmmelige år
Mette Blomsterberg: Kokostrøfler med lys chokolade og kokosmel
Mette Blomsterbergs nøddenougat
brownies med nødder

Mette Blomsterberg – bliv inspireret til et sødere liv

Mette Blomsterberg er født i 1970, og blev i 1990 udlært konditor fra Kransekagehuset i København.  Kun fem år efter blev hun bestyrer af Glyptotekets Café, hvor hun drev både café og konditori fra 1995-2011.

I 2011 åbnede hun sammen med manden Henrik Blomsterberg deres egen butik ”Blomsterbergs”, der ligger i Grønnegade i det indre København. Tre år senere udvidede de med Blomsterbergs Café & Konditori, i Lyngby.  

Hun har vundet en masse priser inden for sit fag. Den mest prestigefyldte er nok St. Honoré ordenen, der er den højeste æresbevisning en konditor kan blive tildelt.

Mette Blomsterberg på TV

I 2010 kunne man første gang se Mette Blomsterberg på skærmen i ”Det søde liv”. Her viste hun alle Danmarks hjemmebagere hvordan man, trin for trin, lavede hendes egne favoritdesserter på sand konditorvis.

I 2011 lavede hun programmet ”Kongerigets Kager”, hvor hun rejste rundt i Danmark og smagte på forskellige danskeres kager. Her hørte man alle historierne bag kagerne, og Mette Blomsterberg hjalp med at gøre kagerne endnu bedre.

Samme år slog hun pjalterne sammen med James Price i programmet Price og Blomsterberg. Her blev Mette Blomsterberg udfordret til at lave forretter og hovedretter, mens James Price fik sin sag for med de kunstfærdige desserter.

Siden 2012 har hun været dommer i det meget populære program ”Den store bagedyst”, hvor 10 bageglade danskere gennem 6 uger kæmper om at blive kåret til Danmarks bedste amatørbager.

I 2013 byttede Mette Blomsterberg kagerullen ud med høje hæle, og køkkenet ud med dansegulvet. I tiende sæson af ”Vild med dans” havde hun dansepartneren Michael Olesen, og gjorde alt hvad hun kunne for at imponere dommerne. Det lykkedes dog ikke at opfylde drømmen om et dansemesterskab.

Det personlige liv

Mette Blomsterberg er gift med Henrik Jæger Blomsterberg, som hun har været sammen med siden 1992. Sammen har de døtrene Laura og Maja.

Henrik er manager for Mette, og står for den forretningsmæssige side af ”Blomsterbergs”.  De har et lykkeligt forhold i dag, men deres forhold har ikke altid været lut og lagkage.

Her fortæller Mette Blomsterberg SØNDAG om sin ægteskabelige krise, og hvordan kærligheden alligevel sejrede til sidst

Bøger af Mette Blomsterberg

Mette Blomsterberg har efterhånden udgivet en del bøger. Mange af dem er udkommet som et sidestykke til de programmer hun har deltaget i – således kan man i bøgerne for eksempel finde opskrifterne fra ”Kongerigets Kager” eller ”Det søde liv”.

Hendes bøger handler (naturligvis) alle om kager og desserter:

  • Politikens bog om dessert
  • Forelsket i det søde liv
  • Blomsterbergs søde sager
  • Blomsterbergs Lækkerier
  • Kongerigets Kager

Produktlinjen Blomsterbergs

Mette Blomsterberg har sin helt egen produktlinje, hvor man kan købe et stort udvalg af bageredskaber, skåle og tallerkner. De kan blandt andet købes i hendes Café i Lyngby.

Find masser af lækre opskrifter – der kommer hele tiden nye

Her på SØNDAG kan du finde en masse lækre opskrifter fra Mette Blomsterberg. Prøv for eksempel hendes opskrift på julekonfekt eller hendes luksuriøse kransekage.

Du behøver ikke at være nervøs for at løbe tør for opskrifter - Mette Blomsterberg og hendes team arbejder konstant på at finde nye, kreative dessertopskrifter, og fantasifulde nyfortolkninger af de gamle klassikere.

Gode råd fra Mette Blomsterberg

  • Læs altid opskriften hele vejen igennem mindst to gange – gerne over en kop kaffe
  • Lav mad fra grunden og acceptér, at det tager tid
  • Lav lidt, men rigtig godt – ikke så store portioner
  • Mål og vægt skal man tage meget alvorligt – bageri er næsten kemi, og resultatet bliver meget bedre når der opmåles præcist
  • Bageri er et håndværk, og det tager tid at få den nødvendige erfaring – man bliver kun bedre hvis man kommer i gang med at bage

På Mette Blomsterbergs egen hjemmeside kan du finde en masse tips og tricks til det søde køkken