Tre øvelser, der kan hjælpe dig af med hævede ankler

fod får massage for hævede ankler
Foto: Panthermedia

Har du problemer med hævede ankler? Så kan disse tre simple øvelser måske hjælpe dig.

Døjer du med hævede ankler, så er der hjælp at hente lige her. 

Det vigtigste du kan gøre er at få venepumpen i gang ved at aktivere underbenets muskelgrupper, som hjælper karrene med transporten af det iltede blod tilbage op mod lunger og hjerte, fortæller SØNDAGS ekspert Hanna Tómasdóttir, osteopat og fysioterapeut der anbefaler følgende øvelser, som alle kan laves liggende på gulvet, i din seng eller på sofaen.

Sådan gør du:

1. Bækkenløft

Start med bækkenløft, hvor du ligger med bøjede knæ og fødderne i gulvet. Løft bækkenet op, så højt du kan, uden at det gør ondt i lænden. Hold stillingen i 3-5 sekunder og træk vejret dybt imens. Sænk bækkenet og gentag op til 10 gange.

2. Cykliske bevægelser

Når du er færdig med bækkenløft, så laver du cykliske bevægelser i luften ved at løfte begge ben og lade som om, du cykler med benene i op til 30 sekunder. Derefter bøjer du begge knæ og sætter fødderne i underlaget.

3. Fodsål mod loft

Fra den udgangsposition strækker du det ene ben lige op, så knæet er strakt, og fodsålen peger mod loftet, hvorefter du strækker og bøjer kraftigt i anklen i op til 30 sekunder. Skift og lav øvelsen for modsatte ben.


Få meget mere sundhed i SØNDAG