Hvad siger din vægt om din sundhed?

vægt

Vægt, fedtprocent, kondital eller BMI. Når det handler om din fysiske sundhed, er der er en hel skov af begreber – og tal – du kan forholde dig til. Men hvad fortæller de egentlig om din sundhed, og hvor meget tæller din vægt? Læs, hvad sundhedseksperten anbefaler.

Din vægt er ikke det eneste tal, der tæller i forhold til din sundhed. Se her, hvilke andre det også kan betale sig at holde øje med.

BMI

BMI står for Body Mass Index og bruges til at vurdere, om du er under-, normal- eller overvægtig.

– Mange af os har nok vores helt egen forestilling om, hvad vores idealvægt er, men hvis vi skal beregne, om vi er under-, normal- eller overvægtige, skal vægten sættes i forhold til vores højde. 75 kg kan være normalvægt for én person, mens det for en anden kan være udtryk for overvægt, ganske enkelt fordi vedkommende ikke er så høj, fortæller Pernille Ravn Jakobsen, ekspert i sundhed med speciale i sundhedsfremme og forebyggelse og ansat ved Videnscenter for Sundhedsfremme ved UC SYD.

Det er dog vigtigt ikke at lægge for meget i BMI-tallet. BMI tager nemlig ikke højde for knoglebygning, muskelmasse og køn. En mand med en stor muskelmasse kan have en høj BMI og dermed falde ind under kategorien ’overvægtig’ uden af være det, da den øgede muskelmasse vejer mere end fedt.

– Hvis vi kun tog efter BMI, ville halvdelen af danskerne faktisk være overvægtige, og det er ikke et retvisende billede, siger Pernille Ravn Jakobsen.

Derfor kan tallet også stige, hvis du begynder at træne, fordi du opbygger muskler, og får en større muskelmasse. Du får altså ikke flere muskler af at træne, men de muskler du har får en større fylde og det betyder, at vægten af dine muskler stiger. Der sker også en slags ommøblering i kroppen, således at dine fedtdepoter mindskes i takt med at muskelmassen øges.

Desuden er der myten om, at slank er lig med sund.

– Det har vist sig, at folk med et BMI i den højere ende, men dog stadig inden for normalvægten, lever længere og er mindre syge end folk med et lavt BMI. Det gør op med antagelsen om, at det at være åleslank er sundt i sig selv, siger Pernille Ravn Jakobsen.

For at få et mere retvisende billede af sundhedstilstanden, vil de fleste eksperter i dag anbefale at supplere BMI-målinger med måling af fedtprocenten.

Audrey Castañeda: Min vægt skal ikke have lov til at begrænse mig

Sådan udregner du dit BMI

Du udregner dit BMI-tal ved at dividere din kropsvægt i kg med højden i meter i anden potens.

Hvis du eksempelvis vejer 64 kg og er 164 cm høj, vil beregningen se således ud:

64 kg                    =
1.64m2 (1.64x1.64)          23,8 (normalvægt)

Du kan også prøve dig frem på nettet (eks.: http://www.bmitest.dk)

Det siger BMI om din vægt:
BMI under 18,5 = undervægtig
BMI mellem 18,5-24,9 = normalvægt
BMI mellem 25-29,9 = overvægtig
BMI mellem 30-39,9 = fedme
BMI over 40 = svær fedme

Vægt og fedtprocent

Fedtprocent

Fedtprocenten er udtryk for, hvor stor en del af din krop der er fedt.

– Det er vigtigere med en lav fedtprocent end en lav vægt, understreger Pernille Ravn Jakobsen. Mængden af fedt i kroppen fortæller nemlig mere om sundhedstilstanden end vægten. Selv bag pæne tal på vægten, kan der gemme sig en alarmerende høj fedtprocent.

En høj fedtprocent øger blandt andet risikoen for at få sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Men hvordan måler man den? Er det noget, vi kan gøre hjemme i dagligstuen?

Mål din fedtprocent – alene eller med lidt hjælp

- Den mest nøjagtige måling sker via en scanning, og det er de færreste, der har adgang til sådan én. Den mest almindelige metode i dag er at bruge en såkaldt fedtmålertang. http://pxl.host/c.png?aHR0cDovL3d3dy5tb3Rpb24tb25saW5lLmRrL21hYWwtZGluLWZlZHRwcm9jZW50LWZlZHR0YW5nLXZhbGctZm9ybWVsLw==En professionel fedttang koster normalt flere tusinde kroner, men mange steder på nettet kan man købe billigere fedttænger, der er næsten ligeså gode, fortæller Pernille Ravn Jakobsen.

Når man måler fedtprocenten, måler man fire forskellige steder på kroppen; biceps, triceps, hoftekam og skulderblad. Man måler simpelthen, hvor mange millimeter fedt, man kan gribe fat i med tangen. 

Der er forskel på kvinder og mænd. Som hovedregel skal kvinder have en fedtprocent på 20-25 og mænd 15-18. Kvinder har fra naturens hånd mere fedt på kroppen end mænd, og man accepterer derfor også højere tal for kvinder. 

Ved at sammenligne din alder med resultatet kan du få en indikation på, om du er i risikogruppen for at udvikle livsstilssygdomme som sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.

Styrken ved at bruge en fedtmålertang ligger ifølge Pernille Ravn Jakobsen dog først og fremmest i mulighederne for at følge en udvikling. Med målingen kan du f.eks. se, at fedtprocenten falder, selv om vægten er stabil, når du eksempelvis begynder at opbygge muskelmasse. 

Hvis man ikke har mod på selv at kaste sig over tangen, vil man kunne få hjælp til det i de fleste træningscentre. Og ellers kan en måling af livvidden være et godt alternativ, hvis du vil have en indikator for, om du har for meget fedt på kroppen.

BMI rykker sig - sul på kroppen er lig med et langt og sundt liv

Livvidden

Ifølge Pernille Ravn Jakobsen er det først og fremmest et spørgsmål om forholdet mellem talje og hofte, mere end det er selve taljemålet i sig selv. Studier har vist, at det er bedre at have fedt omkring hoften, end det er omkring maven.

–  Det er primært i maven, at vores indre organer sidder. Dem skal vi helst holde så frie for fedt som muligt. Derfor er det bedre at have pæreform – fedt på hofterne – end æbleform – fedt på maven, siger Pernille Ravn Jakobsen.

En god tommelfingerregel for en sund fedtfordeling omkring maven er for kvinders vedkommende en livvidde på maks. 80 cm, mens det for mænd er maks. 94 cm.

Kondital

Konditallet er et af de tal, som siger en del om din sundhed.

–  Et godt kondital er langt vigtigere for din sundhed end en lav vægt. Studier har vist, at jo bedre dit kondital er, jo længere tid lever du, og jo mindre syg bliver du. Du kan sagtens være i den lidt tungere ende og samtidig i god form og altså have et godt kondital. Det er vigtigere for din sundhed, at du bevæger dig, end at du sulter dig selv og derved får for lidt energi til at kunne være aktiv. Når du forbedrer din kondition, styrker du dine lunger og dit hjerte. Du får flere små blodårer omkring dine muskler. Det betyder, at blodet bedre kan komme af med ilten og risikoen for aflejringer i blodårerne (åreforkalkning, red.) er mindre, fortæller Pernille Ravn Jakobsen.

Det giver især god mening at måle sit kondital, hvis du er begyndt at træne eller motionere og gerne vil følge din udvikling.

Mål dit kondital

Der findes forskellige metoder til at måle sit kondital. Pernille Ravn Jakobsen peger bl.a. på Coopers 12 minutters løbetest opkaldt efter den amerikanske militærlæge K.H. Cooper, hvor det handler om at løbe så langt, man kan på 12 minutter.

Man kan bruge de gratis formler, der er på nettet til at beregne tallet, men hvis man har et ønske om at forbedre sig, kan man også nøjes med at sammenligne sin egen præstation hen over en periode. 

En anden måde at måle konditallet på er ved hjælp af Den Danske Steptest (steptest.dk) udviklet af sundhedsekspert og idrætsfysiolog Morten Zacho. Uanset hvilken metode, du anvender, er det er vigtigt at bruge samme test hver gang, hvis du vil måle en udvikling.

Sådan træner du, så konditallet bliver bedre

En god måde at forbedre din sundhed på er at forbedre din kondition. Det kan du gøre ved at øge tiden, hvor du er fysisk aktiv med moderat og høj intensitet, eller ved at reducere kropsvægten. Ved en kombination af begge dele, er effekten naturligvis størst.

Men hvordan ved du, hvornår du træner med ”moderat” og ”høj intensitet”? Her kan det være en hjælp at kigge på Borgskalaen. Den består af en række trin for intensiteten i den fysiske aktivitet og tager udgangspunkt i dit eget niveau.

En god tommelfingerregel er, at hvis du vil forbedre din kondition, skal du træne inden for ’snakkegrænsen’ eller derover.  

Du kan få mere information om intensitetsformer og Borgskalaen på sundhedsstyrelsen hjemmeside Sst.dk, og søge på intensitetsformer.