Grøntsager: Skal den skrælles?

Forskellige grøntsager

Du ville aldrig skrælle en tomat, vel? Men en gulerod, ja. Set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt burde det dog være omvendt, for lige 
præcis i tomater er der masser af sundhed i selve tomatkødet. Her kan du se de seks grøntsager, du aldrig bør skrælle.

De fleste af os sætter uden at blinke tænderne i både æbler og vindruer. Altså vel at mærke uden at skrælle frugten først. Og det er også helt ok, så længe du husker at skylle frugten - og optimalt også vælge den økologiske variant, da der kan sidde mange sprøjterester tilbage i skrællen.

Hvilken grøntsag er den sundeste? Her får du de 5 sundeste - og nordiske - grøntsager.

Inden du finder skrælleren frem, så mind dig selv om, at der sidder mange vigtige vitaminer i skrællen på frugten eller grøntsagen. 
 
 
Her får du en oversigt over hvilke seks grøntsager og frugter, du aldrig bør skrælle. 
 

Skræl ikke disse seks frugter

 
Æbler er fulde af C-vitamin, især i skrællen. Dér sidder i øvrigt også pektinet, de vandopløselige fibre, som har en stabiliserende effekt på kolesterolet. Pektin sætter også fordøjelsen lidt ”på hold”, så du føler dig mæt længere.
 
Gulerødder indeholder et stof, polyacetylen, som i laboratorieforsøg slår kræftceller ihjel, og som man véd har svampedræbende effekt, plus at de virker antibakterielt og antiinflammatorisk. Polyacetylenet sidder lige under skrællen og i selve skrællen, og derfor bør man skrubbe gulerødderne så forsigtigt, man kan. Lilla gulerødder (og orange) indeholder faktisk nogle af de samme lilla farvestoffer og antioxidanter som blåbær.
 
LÆS MERE: 4 nemme opskrifter med gulerødder.
 
Kartofler. Folinsyre, fibre og jern er der masser af i kartoffelskræl. Lilla kartofler indeholder særligt store mængder – og skrællen 10 gange så meget som selve kødet.
 
Agurk. Hvis du skræller agurken, er der stort set intet andet end vand tilbage. Lader du skrællen sidde, får du til gengæld magnesium, kalk, kalium, fosfor, A- og K-vitamin.
 
 
Aubergine. Skrællen her er kendt som sej og kedelig, men den er fuld af sundhed i form af flavonoider, primært nanusin, som er gavnligt for hjernevævet. En anden fordel ved flavonoiderne er, at de forhindrer overvægt.
 
Vindruer. Vindrueskaller er kendt som det mest pesticidholdige i grøntafdelingen, men før du raderer dem helt ud, så se, om du kan finde penge i budgettet til øko-druer. Drueskaller indeholder et stof kaldet resveratrol, som har en cancerhæmmende virkning bl.a. i forhold til huden. Ellers kan du starte med at skylle grundigt, det fjerner 50 procent af pesticidresterne.