Tal med dig selv - og bliv klogere!

Panthermedia

– Hvis man spørger folk, om de taler med sig selv, griner de fleste og svarer: »Nej, så galt står det ikke til endnu«, forklarer privatpraktiserende terapeut og manuskriptforfatter Per Naroskin.

Bevidst hverdagssnak - ikke skizofreni og psykoser

– Hvis man spørger folk, om de taler med sig selv, griner de fleste og svarer: »Nej, så galt står det ikke til endnu«, forklarer privatpraktiserende terapeut og manuskriptforfatter Per Naroskin. 

– Så tænker de typisk på skizofreni og psykoser, hvor højlydt snak med indbildte stemmer er et almindeligt symptom. Men det kan ikke sammenlignes med den bevidste hverdagssnak, som faktisk hjælper os til at forstå os selv bedre.

- Det er en udmærket måde at afprøve tanker, idéer og effekt på. Jeg plejer selv at teste mine replikker på den måde, når jeg skriver mine manuskripter. Af og til kan man blive overrasket over, at det, man tænkte, lyder så anderledes, og dermed får man helt nye indfaldsvinkler. Desuden kan vi forstærke feelgood-fornemmelsen og blive bevidste om selvkritiske tanker. Kort sagt: Det, vi hører, bliver tydeligere for os.

Motion kan hjælpe dig igennem hjertesorg – læs SØNDAGs artikel her

Effekten bliver tydelig

Skal du holde et foredrag eller til et vigtigt møde, så er det godt at teste det, du vil fremføre, ved at sige det højt for dig selv. Tanker kan virke meget tydelige, så længe de er i hovedet, men når vi siger dem højt, kan vi mærke, om de ikke rigtig holder. Vi kan desuden få idéer og nye indfaldsvinkler. Brug gerne forskellige dialekter – de kan nemlig tilføje forskellige følelser til det, vi siger, og de kan også give nye og forskellige indgange til det. Det er også godt at høre sin egen stemme, for det kan føles skræmmende, første gang man hører sig selv sige alle de ting, man har gået og tænkt. Efterfølgende, når man så står i situationen, kan man være mere afslappet og fokuseret  – for man har jo sagt det hele en gang før.

Føler du ofte dårlig samvittighed? Få guiden til at komme af med hurtigt og nemt

Vi bliver motiverede

Vi kan styrke, motivere og give os selv ekstra energi. »Godt gjort, nu har jeg været dygtig«. At rose sig selv giver samme effekt som at få ros af andre. Det er også en måde at fokusere mere på alt det, man har nået i løbet af dagen, og mindre på det, man ikke nåede. Vi bliver gladere og roligere og mindsker unødig stress.  »Kom nu, det her klarer du, hvad er det værste der kan ske?« »Ring nu, så er det gjort.« »O.k., hvordan skal vi mon løse det her?« Her forstærker vi tanker, som motiverer os. Vi gør det tydeligt for os selv, at vi har et problem, der skal løses, hvilket igen øger opmærksomheden.

Bliv glad gennem tankerne – med 7 simple råd fra SØNDAGs Sundhedspanel

Selvkritiske tanker synliggøres

Vi tænker tusindvis af tanker hver dag, og en stor del af dem er gentagelser. Primært selvkritiske tanker har en tendens til at dukke op igen og igen. »Nu må jeg tage mig sammen!« »Hvor er jeg dog dum!« »Det er også typisk mig.« Ofte er disse tanker så små og hurtige, at vi knap nok bemærker dem, og hvor meget vi reelt bliver påvirket af dem rent følelsesmæssigt. Men ved at standse op, hver gang de flagrer rundt i vores hoved, og sige dem højt for os selv, tydeliggør vi dem. Og det er første skridt til at skabe forandring.

Vi får afløb for frustrationer

Når vi er stressede og/eller frustrerede, kan det lette lidt på trykket at slippe lidt galde ud. Men vær opmærksom på, at det ikke går hen og bliver en vane, så kan det nemlig få den modsatte effekt: At det forstærker følelsen af stress og utilfredshed. »Hvordan orker de at blive ved, politikerne altså...« »Idiot, har han trukket sit kørekort i en automat eller hvad?« »Møgcomputer, lad nu være med at gå ned!« 

Det virker måske, som om vi taler direkte til computeren, politikeren eller bilisten, men egentlig er det os selv, vi forsøger at aflaste.

Positive følelser forstærkes

Ved at sige visse ting kan vi forstærke følelser som tilfredshed og fællesskab med os selv. »Måske skulle man tage sig en kop kaffe.« »Nu skal jeg have en dejlig dag.« På den måde viser vi, at vi bekymrer os om os selv. »Lille, fine blomst, nu får du vand, så du kan vokse.« At tale med potteplanterne er også en måde at tale med sig selv på. At pleje og tage sig af noget er godt for os. »Åh, hvor er du nuttet, Fido.« At tale med sin hund er også til dels at snakke med sig selv. For hunden kan jo ikke svare. Derimod reagerer den på vores stemmeleje, logrer og viser sin hengivenhed. Og den reaktion får os til at synes om os selv.

Vi skaber tryghed

Når vi føler os utrygge, kan vi øge fred- og ro-niveauerne i hjernen ved at sige bestemte ting til os selv. F.eks.: Elskede mor, hvad ville du have gjort?« Når vi taler med døde slægtninge, er det på en måde 

»at snakke med sig selv« – de kan jo ikke svare. Til gengæld forstærkes de følelser hos os selv, som vi 

associerer med personen – såsom tryghed, varme og omsorg. 

»Det løser sig, skal du se« – prøv at sige det med forskellige dialekter, så vil du opleve forskellige følelser, afhængigt af hvordan du udtaler ordene. Fynsk, jysk eller bornholmsk kan måske føles ufarligt, jordnært og trygt. Hvilket så forstærker de følelser i dig selv.