Sådan hopper du dig til lækre balder og lår

Med én enkel øvelse kan du træne både balder, lårene og dine lægge. Se hvordan du laver den effektive øvelse her

Når man har fundet træningstøjet frem og man har besluttet sig for at få sved på panden, så er der ikke noget bedre end øvelser der slår flere fluer med ét smæk.

Sådan en øvelse er den såkaldte jumping squat og som navnet antyder, så er der hop involveret.

Vil du gerne have en fladere mave, så får du her en maveøvelse, der virker

Denne styrkeøvelse træner både balder, lårmusklerne samt lægmuskulaturen og kommer på den måde hele vejen rundt.

- Jumping squats er en slags udvidet udgave af squats med et indlagt hop. Øvelsen er desuden effektiv til at hæve pulsen, og dermed forbedrer du også din kondition, lyder det fra fysioterapeut Hanna Tómasdóttir, der er SØNDAGs sundhedsekspert.

Under artiklen får du 3 tips til tynde lår

Lav jumping squat i haven

Og øvelsen er ikke forbeholdt træningscenteret understreger hun.

- Lav den ude i haven, imellem havearbejdet, tag en pause fra solsengen, eller lav den, når du trænger til at bevæge dig. Men husk, let opvarmning inden du går i gang. Du kan for eksempel løbe lidt på stedet og strække dine muskler i hofter og lår ud, siger hun.

Træn på et bestemt tidpunkt og få mest ud af din træning

Sådan laver du jumping squat

1. Start i en squatposition med fødderne parallelle i hoftebreddes afstand og begge knæ bøjede til ca. 90 grader.

2. Numsen strutter bagud, og ryggen holdes rank.

3. Stræk armene ud foran kroppen, og samtidigt med at du strækker både i knæ og hofter, hopper du så højt, du kan, lige op, hvorefter du lander igen på fødderne med knæene let bøjede.

4. Gentag øvelsen gerne op til 4-8 gange, og lav 3 sæt.