Det skal du vide hvis du gerne vil i superform

6 tips til at booste forbrændingen

Har du lavet et nytårsforsæt om, at du gerne vil komme i topform i løbet af 2014? Her er de typiske forhindringer, du vil støde på hen ad vejen.

Det kan være rigtigt fint at sætte sig et mål om at blive fuldstændigt fit på et år. Men vejen dertil kan være lang og sej, og hvis du ikke skal opgive undervejs, så er det en god idé at forberede dig ordentligt.

Sundheds- og fitnessredaktør Sarah Klein afslører til Huffingtonpost.com, hvilke hemmeligheder du skal kende til, så du har bedst mulighed for at holde ved dit forsæt.

LÆS OGSÅ: Gør som mændene, når du vil tabe dig

1) Du vil få ondt
Du vil næsten utvivlsomt få ondt i dine muskler, men så længe det kun er muskelømhed, så er det en god ting. Og der er ikke nogen grundt til at springe træningen over, blot fordi du er øm. Tværtimod så vil netop træning være med til at afhjælpe smerterne igen. Vær dog opmærksom på, om der er tale om en decideret skade, for så er det på tide at holde igen.

2) Hviledage er vigtige
Måske har du allerede planlagt så hårdt et program for din træning, at der stort set ikke er plads hviledage. Men så bør du ændre i dine planer, for din krop har brug for tid til at restituere. Du bør have to hviledage om ugen i din træningsplan.

LÆS OGSÅ: Derfor er det vigtigt at varme op inden træning

3) Du får lyst til at spise for to
Når du presser din krop med masser af motion, vil du få trang til at spise mere i dagene efter. For det første skyldes det, at du forbrænder masser af kalorier, og for det andet så påvirker motionen produktionen af sulthormonet grelin. Sørg for at den mad du har tilgængelig er sund og nærende. Den skal desuden bestå af en del sunde fedtstoffer og magre proteinholdige produkter.

4) Du kommer sikkert ikke til at tabe dig
Hvis dit ønske i virkeligheden er at tabe dig, så er det ikke et super hårdt træningsprogram, du skal kaste dig ud i. Bl.a. vejer muskler mere end fedt, og den store træningsmængde vil også kræve, at du spiser en masse mad, så du kan blive stærkere og hurtigere.

5) Du har ikke brug for energidrik
Selvom din krop kalder på ekstra væske under træningen, så er det sandsynligvis ikke nødvendigt, at du får den fra en sukkerholdig energidrik. Det kræver over en times intens træning, før der kan være tale om, at du skal have tilført ny hurtig energi. I langt de fleste tilfælde vil vand altså være nok. En banan kan i øvrigt være lige så effektiv som sukkervand.

6) Sammenlign ikke dig selv med andre
Det kan måske være fristende at sammenligne dig selv med andre, fx dine venner, din partner eller andre henne i fitnesscentret. Men forsøg at undgå det. I har forskellige udgangspunkter og forskellige mål, og husk på, at det er for din egen skyld, du har sat dig det mål, du har. Det er ikke en konkurrence med en tilfældig kvinde, der står på et løbebånd ved siden af dig.

LÆS OGSÅ: Anne Bechs videoguide til at træne dig til en gudindekrop