Anne-Mette Rasmussen: For mig er dans den rene sundhed

Da Anne-Mette Rasmussen, godt på vej mod de 50 dengang, sagde ja til at deltage i »Vild med dans«, var der nok, der prøvede at tage modet fra hende. Men tv-showet gav hende en særlig sundhedsmæssig aha-oplevelse, som holder endnu.

Anne-Mette Rasmussen

Fitness-sko eller dansesko? Anne-Mette Rasmussen kigger fra den ene til anden. Fra fotografen til sundhedsredaktøren. Hvad vil de helst, hun bliver fotograferet i: Fitness-sko eller dansesko? For hende selv er det ligegyldigt, siger hun afslappet. Hun slider lige flittigt på begge par. Begge repræsenterer lige meget, hvad hun står for i forhold til dagens emne – sundhed.

Kom med til SØNDAG Ballroom Fitness, hvor Anne-Mette danser med

For Anne-Mette Rasmussen danser nemlig stadig efter, at hun i 2008 sprang ud for øjnene af et skeptisk Danmark og blev det, der indtil videre står som »Vild med dans«-historiens største forvandling, er hun stadig vild med dans og har gjort dansen til en del af sit liv.

Danseskoene bruger hun selvfølgelig til dansetræningen. Og fitness-skoene har hun på, når hun f.eks. træner Ballroom Fitness, den nye form for fitness, hvor man danser alle de klassiske standard- og latindanse, men uden partner, og som hun i dag er instruktør i, uddannet hos veninden Elisabeth Dalsgaard, der startede Ballroom Fitness herhjemme.

Anne-Mette fik en aha-oplevelse

At Anne-Mette Rasmussen er blevet ved med at danse, handler ikke om, at hun ville holde fast i den forvandling, som andre talte så meget om. For som hun siger denne eftermiddag i fotostudiet, mens hun ryster lidt på hovedet af det dér med »forvandling«:

- Jeg fik bare lov til at udleve det, der altid har været inden i mig. Og den side af mig kendte folk ikke. De kendte mig mest fra billeder, hvor jeg var sammen med Anders, og dér står man jo bare pænt ved siden af, fordi det er dét, der forventes af én ved de lejligheder. Men jeg er altså den samme, som jeg altid har været. Det var altså ikke »forvandlingen«, der var Anne-Mettes aha-oplevelse i »Vild med dans«.

– Aha-oplevelsen lå i virkeligheden i, forklarer hun, – at opdage, hvor stort et kick det gav at komme ind dér hver fredag og vise det, man havde gået og trænet på hele ugen, og i at opdage, hvor glad jeg blev af at danse!

Dans dig i godt humør

Dans er sundhed

Og for Anne-Mette går der en lige linje fra dans til glæde og videre til sundhed:

– Jeg føler mig rigtig sund, hver gang jeg har lavet et eller andet af det, jeg nu engang gør for at holde mig i form. Men det, der gør mig allermest glad, har altid noget med dans at gøre. Alle bliver glade, når de danser. Man kan slet ikke lade være.

- Så for mig er dans den rene sundhed. Sundhed hænger selvfølgelig sammen med både kost og motion og en generel følelse af livskvalitet. Jeg går f.eks. meget ind for økologi, men uden at være fanatisk. Jeg køber ikke alt økologisk, kun mælkeprodukter, dér går jeg 100 procent efter økologi, og jeg synes bare, det økologiske smager bedst. Men også grøntsager og frugt f.eks. foretrækker jeg økologisk.

Hvordan holder du dig i form – ud over at danse?

– Hvis jeg ikke lige er i nærheden af et fitnesscenter, løber jeg. Det kan bare være en luntetur. Jeg er ikke den, der løber lange ture. Det er bare dejligt at få løbet lidt. Og jeg løber helst om morgenen.

– Jeg laver også altid maveøvelser hjemme på stuegulvet. Og armbøjninger. Altid armbøjninger. Bare 10 eller 20 om dagen. Men hver dag. Armbøjninger ligger helt fast i mit dagsprogram. Så kan det godt være, jeg ikke får lavet andet, men så har jeg i det mindste fået gjort det.

– Hvis man synes, det er uoverkommeligt at få motion ind i hverdagen, kan man altid nå at lave bare »nogle små ting«, som jeg plejer at sige. Som f.eks. at jeg laver armbøjninger hver dag. Bare 10 eller 20 én gang

om dagen. Og hvis man gør det fem gange om ugen, bliver det alligevel til noget.

Er du mere optaget af sundhed i dag, end da du var yngre?

– Nej, det tror jeg ikke. Jeg har altid gået op i at røre mig og har altid dyrket noget. I mine unge år gik jeg bl.a. til ridning og dyrkede meget gymnastik. Dengang var foreningsidræt en tradition. Det er det ikke på samme måde længere. Og det synes jeg er synd. Det giver noget både socialt og sundhedsmæssigt at dyrke idræt i fællesskab med andre. Jeg håber ikke, at det helt forsvinder.

Hvad er det vigtigste, hvis man leder efter en måde at komme i form på?

– Jeg tror, det vigtigste er, at man går efter noget, man godt kan lide. Hvis man synes, det er kedeligt, det, man har sat sig for, bliver det sjældent rigtigt til noget. Find i stedet noget, du godt kan lide, og lad være med at lytte til, hvad andre måtte sige og mene. Der er masser, der gerne vil kule modet ned på én, hvis man kommer og siger, at man gerne vil dét eller dét. Der er mange, der nok skal fortælle dig: »Hvad vil du da dét for?«

– Sådan var der også mange, der sagde til mig før »Vild med dans«. Men da havde jeg sagt ja. Og jeg er jo altså sådan, at jeg lytter mest efter mig selv. Sådan har jeg altid været. Vist helt fra jeg var barn.