12 øvelser på 7 minutter: Kom i topform med HIIT træning

Orker du ikke tidskrævende træning, så er den nye træningsform HIIT noget for dig. De 12 HIIT øvelser sørger for, at du hurtigt kommer i form, at dit kolesteroltal bliver forbedret og at mavefedtet bliver reduceret

Når man endelig har fået bundet træningsskoene, så har de fleste også en interesse i at få mest muligt ud af deres træning, og for en stor del af befolkningen gælder det også, at træningen helst skal overstås så hurtigt som muligt.

Hvis man både vil have effektiv og relativ kort træning, så er HIIT træning et godt bud.

Et større forskningsprojekt, der er publiceret i det amerikanske tidsskrift American College of Sports Medicin, viser nemlig, at bare 7 minutters motion dagligt kan give store helbredsmæssige gevinster.

- Personer, som tidligere har troet, at de ikke havde tid til at motionere, kan nu bytte lang træningstid ud med stor træningseffekt og få de samme helbreds- og motionsgevinster på meget mindre tid, lyder det i artiklen om HIIT træning.

Prøv også de 5 tibetanere - effektiv motion derhjemme som du kommer i form af
 

Men hvad er HIIT træning?

HIIT træning er højintensitets-intervaltræning, der sammenlignet med træning i moderat, jævnt tempo, betyder at man hurtigere kommer i god form, sundhedsmæssige værdier som eksempelvis kolesteroltallet bliver hurtigere forbedret, og det fedt, der har tendens til at sætte sig på maven, bliver reduceret både hurtigere og mere effektivt.

Den videnskabelige undersøgelse har resulteret i et program, der består af 12 øvelser, der giver dig en veltrænet krop på minimal tid. Træningspasset tager kun lige godt syv minutter, hvor hver øvelse udføres i 30 sekunder, og så har du 10 sekunder til at gøre klar til den efterfølgende øvelse.

Du må selvfølgelig gerne lave flere sæt af øvelserne, hvis du er i form til det. De fleste af øvelserne kender du sikkert, men et par af øvelserne, som tv-sidning og armstrækninger med rotation, er måske ikke helt så kendte.

De 12 HIIT øvelser
1. Sprællemandshop.

2. Tv-sidning. Ikke som at se tv - men en øvelse, hvor du vender ryggen mod en væg, bøjer ned i begge knæ til 90 grader og holder stillingen, mens du presser ryggen mod væggen.

3. Armstrækninger.

4. Mavebøjninger - almindelige crunches.

5. Stepøvelse, hvor du går op og ned på en skammel eller lav stol.

6. Squats.

7. Dip-øvelser. Den for mormor-armene, triceps, på en stol.

8. Planken.

9. Høje knæløft på stedet.

10. Lunges.

11. Armstrækninger med rotation. Når du kommer op på strakte arme, løfter du og strækker samtidig den ene arm op mod loftet, imens du roterer over ryggen. Tag armen ned igen og gentag for modsat side. Rigtig hård øvelse, lav den evt. på knæ.

12. Side-planken.

Få pæne lår og balder med én øvelse

Kilde: www.nydailynews.com

6 tips til at booste forbrændingen