Maria Montell: Husk nu at leve livet

Maria Montell i træningstøj

Maria Montell elsker god mad, og når man vil nyde, så må man også yde, som hun siger. Maria løber derfor hver dag ture med hunden Fine, og så er hun blevet bidt af at vandre.

Maria Montell på toppen

Maria Montells hår var filtret og stift af tørshampoo under huen. Hun havde ikke fået et rigtigt måltid mad i dagevis, og sov under primitive kår, alligevel nød hun turen i fulde drag.

Sidste år besteg sangerinde Maria Montell sammen med sin mand filminstruktør Tomas Villum Jensen det afrikanske bjerg Kilimanjaro. Missionen var både at lave dokumentar om turen op på bjerget, og så samtidig at samle penge ind til organisationen”KidsAid”.

-Da Tomas først spurgte, om jeg ikke ville med til Afrika og bestige Kilimanjaro, tænkte jeg: Det tror jeg så ikke lige..! Men da jeg fik tænkt over det, blev jeg alligevel tændt på ideen, og da vi først kom afsted på den syv dage lange vandretur, var det da også det vildeste. Så fantastisk på trods af, at det også var meget hårdt og ekstremt grænseoverskridende, fortæller Maria, der siden er gået hen og er blevet ret vild med at vandre.

-Jeg elsker i forvejen at være i naturen. Og så er det perfekt at kunne vandre og se en masse samtidig. Mine vandrestøvler er gået til, kan man sige, så nu laver vi en ny tur til Peru her i efteråret, hvor vi igen skal ud og gå for en god gerning. Også denne gang optager vi en dokumentar på turen, lover Maria, der til dagligt også bor med sin familie midt i naturen – lidt udenfor Humlebæk tæt på Espergærde, hvor Maria er vokset op.

– For mig er det at være ude på landet den rene balsam for sjælen. Det giver ro og balance og gør mig sådan helt grund-lykkelig. Hvis man har en dag, som er lidt øv, så gå ud i naturen, der findes ikke nogen bedre kur, lover Maria og forsætter:

-Sundhed er for mig at leve et liv, hvor man er tro imod sig selv. Men det er også at huske at leve sit liv, mens man har det: Spise godt og bo et dejligt sted.

Maria Montells liv på landet

Maria Montell løber med hunden

Marias familie rummer udover Tomas og parrets tre børn også hunden Fine, en tibetansk hyrdehund, som er blevet Marias faste løbekammerat. – Jeg løber sammen med Fine hver dag - fire og en halv km– undtagen i weekenden. Det er blevet en god rutine for mig også de dage, hvor jeg er træt og ikke rigtig gider.

Maria mener selv, at hendes løbeture er medvirkende til, at hun stort set kan spise det, hun har lyst til. Og det er vigtigt for hende, for Maria er en livsnyder, som godt kan lide god mad.

-Hvis man vil nyde, så må man også yde, og jeg elsker god mad og god vin. Alt, hvad der er fornøjeligt i livet, kan jeg godt lide, og så må man altså ud og bevæge sig. Vi sidder generelt alt for meget foran en skærm – både børn og voksne. Og det er ikke godt for nogen i hvert fald ikke for længe ad gangen, man skal ud og bruge sin krop. Jeg plejer at sige til vores børn: Gå ud og hop på trampolin eller pluk en buket gratis have-blomster til mor.

Mest til det salte

Maden derhjemme styrer Maria som regel. Og det er generelt sund mad med fokus på grøntsager, salater, fisk og kylling, selvom der da godt kan snige sig en take away kebab eller burger ind engang imellem.

Jeg kan godt lide at lave mad, og jeg kan også godt finde ud af det. Jeg laver nok lidt mere moderne mad, mens Tomas er til det, jeg kalder ”egnsretterne”: Frikadeller, hakkedrenge og kødsovs. Men uanset hvad, så får vi altid salat til– med hjemmelavede dressinger. Det er noget, jeg har med mig fra mit barndomshjem, hvor der også altid var salat til maden, siger Maria, der godt kan lide at lade sig inspirere til at afprøve nye opskrifter. –

-Tidligere i livet prøvede jeg som mange andre alle mulige kure. Det gør jeg ikke længere, for i dag ved jeg, hvad der fungerer for mig. Og jeg har ikke fokus på kure, når det kommer til mad, men på, hvad der ser lækkert ud. Jeg kan så godt lide mad, at jeg er nødt til at sige minus noget. Og det er så søde sager. Jeg vil hellere have to forretter end en dessert, siger hun, der godt kan lide at forkæle sig selv med lidt salte nødder, oliven og et godt glas vin engang imellem.

– Jeg kan også godt lide chips, det indrømmer jeg gerne. Tomas driller mig nogle gange, men det falder lidt til jorden, når han så selv sidder der med en plade Marabou.

Med tre børn, et hus på landet og et løfte om, at selvfølgelig skal ”Fine” da prøve at have hundehvalpe, er der rigeligt at se til for Maria, der stadig også passer sin karriere som sangerinde. Og det kan da godt være svært, indrømmer hun, at finde de små lommer af tid til sig selv, som er så nødvendige for at få ladet batterierne op.

-Hvis ikke jeg får tid til at skabe kreativt – får sunget og skrevet mine sange, så kan det mærkes på mig. Så begynder jeg at blive lidt pirrelig og irritabel. Når det sker, så får jeg lov til at tage nogle dage væk alene, og så er jeg blid som et lam, når jeg kommer hjem. Og det betyder meget for mig, også selvom jeg skal være den første til at indrømme, at efter jeg er blevet mor, har mit fokus flyttet sig, fordi det er børnene, der bliver prioriteret først.

Når man er der i livet, hvor Maria er, så bliver det ofte sådan, at der bliver længere og længere imellem, at man har tid til at se sine veninder.

-Det er nærmest terapeutisk at tale med sine veninder – man kan selvfølgelig også tale med sin mand og sine børn. Men det er noget andet med veninderne. Jeg er så heldig, at jeg har flere veninder, som jeg har haft, siden jeg var helt ung. Der kommer nye venskaber til. Og det er også godt. Men det er rart med dem, der altid har været der. Dem, som virkelig kender både mig og min familie. Og jeg oplever, hvordan jeg med tiden har lært at skønne mere og mere på mine relationer. For mig er de også en vigtig del af det at have et sundt liv.