Sådan tager du hånd om for højt blodtryk

Du er selv med til at bestemme, hvor højt dit blodtryk skal være. For langt de fleste gælder det nemlig, at gode vaner kan holde blodtrykket sundt eller endda sænke det. Her får du 8 gode tips til et sundt blodtryk.

8 tips til et sundt blodtryk

En god, lang løbetur, en ordentlig nattesøvn og masser af frugt og grønt.

Det er eksempler på, hvad du selv kan gøre for at stabilisere dit blodtryk og undgå blodpropper og åreforkalkning som følge af for højt blodtryk.

900.000 danskere har for højt blodtryk, og man skønner, at op mod 250.000 går rundt med for højt blodtryk uden at vide det.

Jørgen Jeppesen, der er professor i hypertension (forhøjet blodtryk) ved Københavns Universitet, giver her 8 gode tips til, hvordan du holder dit blodtryk sundt.