Disse tre kvinder kæmper for kræftramte kvinder

Mød hende der hjælper kræftramte kvinder med at føle sig feminine igen, hende der kører rundt til kræftramte familier i byen med en gryde mad og mød kræftforskeren bag stort projekt, der skal fører os nærmere muligheden for at knække cancer

En kræftsygdom ændrer livet for altid for de fleste. Heldigvis behøver man ikke at stå alene med sygdommen. Der er hjælp at hente derude, når livet føles svært.

Mød tre stærke kvinder, der på hver sin måde har dedikeret sig til at hjælpe kvinder, som er blevet ramt af kræft.

Du kan også være med til at støtte kampagnen Knæk Cancer. Når du køber dit ugeblad kan du købe den smukke Knæk Cancer-blomst for 20 kroner. Klik her og se, hvordan du også kan støtte

Nina Rachlin, 46 år, frivillig konsulent hos Look Good Feel Better

Mange kræftramte kvinder mister under behandlingen hår, øjenvipper og øjenbryn. Det kan give store udfordringer, for pludselig ser den makeup, de plejer at lægge, helt forkert ud, ligesom det kan være svært at lære sig at tegne øjenbryn op, så de ser naturtro ud.

- I forhold til det at få en livstruende sygdom kan det synes ligegyldigt, at man mister hår, vipper og bryn undervejs, for det vokser jo ud igen. Men jeg oplever, at det betyder meget for kvinder med kræft, at de under et sygdomsforløb stadig kan føle sig som kvinder, der gør noget ud af sig selv og er repræsentative. Det giver dem ganske enkelt noget selvtillid og følelsen af femininitet, forklarer Nina, der guider kvinder, der har mistet hår, bryn og vipper i forbindelse med behandlingen af kræft.

Hun er tidligere model og har i mange år arbejdet inden for skønhedsbranchen. Nu er hun ansat som coach hos Matas, ligesom hun i ni år har været frivillig konsulent hos »Look Good Feel Better«.

- Skønhedsbranchen bliver ofte beskyldt for at være overfladisk, men skønhed betyder meget for kvinders selvværd. Kvinder, som bliver ramt af kræft, har ekstra brug for den følelse af selvforkælelse og egenomsorg, det giver at passe godt på sin hud og lægge en pæn makeup. For man får det ganske enkelt bedre og føler sig mere klædt på til at møde verden, siger Nina.

- Da jeg begyndte her, gjorde jeg mig umage for at mærke godt efter. For selvfølgelig kommer her kvinder, som har meget barske forløb og historier. Det er især, når jeg møder yngre kvinder, som måske ovenikøbet har små børn, det gør ondt indeni, fordi de er i sådan en fortvivlende situation. Men alt i alt giver det mig så meget at være en del af kurserne, fordi det er en skøn følelse at kunne hjælpe andre kvinder med at få det bedre. Og efterhånden er min konsulentopgave en så stor del af min identitet, at jeg slet ikke kan forestille mig at stoppe, siger hun.

Anne Tjønneland, 55 år, forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse

Og Anne Tjønneland har som forskningsleder stået i spidsen for det storstilede projekt "Kost Kræft og Helbred", der indtil videre er en af de største danske befolkningsundersøgelser.

Vaccine eller ej: 5 facts om HPV-vaccinen

I store oxygentanke, som står i kælderen under Kræftens Bekæmpelses hovedkontor på Østerbro i København, nedkøles prøver fra de godt 57.000 danskere, som har deltaget i projektet.

Undersøgelsen har ført mange resultater med sig. Blandt andet har den vist, at danske kvinders store forbrug af alkohol er årsag til, at mange får brystkræft efter overgangsalderen.

- »Kost, Kræft og Helbred« har givet os en omfattende viden om sammenhænge mellem arv, miljø, kost og motion. Projektet har vist, at det nytter noget at forebygge og at ændre adfærd. Og det er vel årsagen til, at jeg synes, kræftforskning er så interessant, og at jeg har arbejdet med det gennem 25 år, fortæller Anne Tjønneland og fortsætter med et par simple kostråd.

- Fuldkorn er Nordens soja, så glem ikke det daglige rugbrød. Fuldkorn indeholder stoffer, der forebygger flere forskellige kræftformer: Tarmkræft og muligvis også prostata- og brystkræft, siger hun og tilføjer, at hun bliver ærgerlig over madtrends, der forsager det sunde fuldkorn.

Vera Kristensen, 71 år, frivillig

Vera Kristensen har arbejdet frivilligt for Kræftens Bekæmpelse, siden Hvide Sandes daværende borgmester i 1985 opfordrede hende til at hjælpe med at starte en lokalforening. Og hun er stadig aktiv, selv om hun netop er trådt ud af hovedbestyrelsen.

Ud over foreningsarbejdet er Vera kendt i lokalsamfundet for at træde til og give en hånd, når en familie er ramt af kræft, og der har været brug for hjælp til praktiske opgaver som madlavning og kørsel.

- Da jeg begyndte med arbejdet for Kræftens Bekæmpelse, gjorde jeg det, fordi jeg vidste, at det nyttede. Det var meningsfuldt, og det gjorde en forskel, siger hun og fortsætter:

- Min mand Vagn kompagnon havde mistet sin fireårige søn Thomas, der døde efter at have fået en hjernesvulst. Det var et barskt forløb, og vi fik lov til at være rigtig tæt på. Kræft er en forfærdelig sygdom, og forløbet med Thomas viste mig, hvor vigtigt det er at gøre alt, hvad vi kan, for at komme kræften til livs og hjælpe dem, der bliver ramt, og deres familier, siger Vera.

- Der er så mange, der har fritidsinteresser. Jeg bruger en del af min tid på at hjælpe mennesker med kræft, siger hun og fortsætter.

- Her er det ikke usædvanligt, at man suser over til naboen med en gryde aftensmad eller en kage, når der er sygdom. De fleste her kender hinanden, og det gør nok en forskel.

Ny app giver kvinder med brystkræft et positivt indspark i hverdagen

Vera kan fortælle mange historier om familier, hvis liv er blevet ændret for altid pga. kræften. Kvinder, mænd og børn.

- Når en i familien bliver syg, bliver hele familien syg. Det spreder sig som ringe i vandet, og ofte synes de pårørende efter et langt forløb næsten mere syge end den kræftramte. Det er hårdt at se, når patienter er fuldstændig kørt ned og så ovenikøbet er kede af, at de pårørende er så nedslidte. Den sygdom tærer og dræner. Det er det, som gør den så modbydelig. Og så bliver man så frygtelig dårlig af behandlingen.