Æblecidereddike - derfor er det så sundt!

Kender du det gamle husmoderråd om æblecidereddikens fortræffelige egenskaber? Vi har fundet 5 gode grunde til at have en flaske af den gode gamle æblecidereddike stående i køkkenskabet.

Når man gærer æblesaft til cider og derefter syrner saften til eddike, får man det kendte, skattede og billige sundhedsprodukt, æblecidereddike. Eddiken virker regulerende på så mange forskellige gener, at vi alle burde have en flaske stående i køkkenskabet.

Den milde eddike har bl.a. et højt indhold af kalium, det mineral, der er vigtigt for vores muskler og bindevæv.

Lige som æblecidereddike også er fantastisk god til at styrke fordøjelsen og modvirke halsbrand. Og hvis man trænger til at smide et par kilo, så kan æblecidereddiken hjælpe dig med at stramme huden op igen!

Får du for meget salt i din kost? Læs her hvor meget, du bør spise - og hvad du kan erstatte den salte smag med. 

Sidst, men ikke mindst, kan du bruge æblecidereddiken til dine stoppede afløb. Bland en bøtte bagepulver med to dl æblecidereddike. Det bobler og syder og renser afløbet uden brug af kemi. Hæld kogende vand i afløbet efter et kvarters tid.

5 sunde facts om æblecidereddike

1. Æblecidereddike strammer huden op. Bland tre dele æblecidereddike med en del olivenolie. Herefter masseres blandingen ind i huden.

2. Undgå at overspise! En tsk. æblecidereddike oprørt i et glas vand giver en bedre mæthedsfornemmelse. Kulhydraterne fra maden bliver simpelthen optaget langsommere og vupti, så har du et middel, der kan hjælpe med at stabilisere dit blodsukker!

3. Ondt i halsen? Så bland vand med æblecidereddike og gurgl halsen én gang i timen. Beregn en tsk. eddike til et glas vand.

4. Har du halsbrand eller sure opstød, kan du bruge den samme mængde. Her skal du bare ikke nøjes med at gurgle, her skal blandingen også drikkes. Drik gerne sådan et glas halv-surt vand om morgenen i forbindelse med din morgenmad.

5. Er håret lidt livløst, eller har du tendens til skæl? Så bland lige mængder af vand og eddike i et glas. Skyl håret med blandingen efter vask. Vikl et håndklæde om håret, og lad eddikevandet sidde et kvarters tid og skyl igen.

Er din mave oppustet? Her får du 8 gode råd til en mave i god balance.