Ugens SØNDAG: Anne Glad om friheden til at vælge nye veje

SØNDAG nr. 16/2016

I ugens SØNDAG fortæller Anne Glad fra "Kender du typen" om at sige et direktørjob op, finde den store kærlighed og skabe fest i hverdagen.

Anne Glad fra "Kender du typen"

Hun har tilrettelagt sit liv, så der altid er plads til forandringer – uanset om det er at sige sit direktørjob op eller kaste sig ud i en ny kærlighed. Men hvorfor er passion og friheden til at gå en anden vej så vigtig for livsstilseksperten Anne Glad? Få svaret i denne uges SØNDAG.

Når eks’en fylder for meget

Hvis du forelsker dig i en mand, der har børn med en anden kvinde, vil hans fortid altid være en del af jeres forhold. I ugens SØNDAG fortæller tre kvinder, hvordan ekskonen fyldte så meget, at det truede den nye kærlighed. Få deres og ekspertens gode råd til at takle den besværlige eks.

Hold da helt (afslappet) fest

Forårets hyggelige sammenkomster står for døren – og uanset om det er familiemedlemmer, venner, naboer eller kolleger, du skal traktere, er det skønt, når også du har tid til selskabet. I denne uge har SØNDAGs Julie Hey lavet en kold buffet til 12 – uden at få stress.

SØNDAG nr. 16 er på gaden mandag d. 18. april 2016.

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud

Kære læser

Er der noget så skønt, som at samle mennesker, man holder af og byde dem på dejlig mad? Det synes jeg i hver fald. Desværre må jeg så også indrømme, at jeg gør det alt for sjældent. Det er der selvfølgelig mange årsager til, men en af dem er – og det tror jeg, mange kan nikke genkendende til – at i en travl hverdag kan det være svært at finde overskuddet til at invitere og lave mad og rydde op… og så tager den ene dag den anden, og pludselig er der gået lang tid. Det er super ærgerligt, for hvem siger egentlig, at man HVER gang skal diske op med det helt store udtræk? Jeg mener, herregud, det er jo som oftest ganske nære venner, der skal komme på besøg. MEN så en gang imellem er det sjovt at stable noget lidt større på benene og invitere lidt flere og lave en lille – eller større – fest.  Vi holdt housewarming sidste efterår og havde valgt at lave en reception. Det betød, at vi havde købt brød, nogle oste, nogle pølser og skinke, havde fyldt nogle skåle med oliven, rå grøntsager, chips og dip og så var der øl og vin. Det blev en super fest, hvor der fra midt på eftermiddagen til et stykke ud på natten kom og gik omkring 75 mennesker. Og nej, det var faktisk ikke så stor et arbejde, som jeg havde frygtet. I denne uge dækker vores dygtige madskribent, Julie Hey, op til kold buffet til 12 personer. Det er nem og lækker mad, se selv på siderne 82-85 – måske får du lyst til at invitere gæster…

God fornøjelse med ugens blad


Stinne Bjerre, chefredaktør

Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad