Ugens blad: Stort interview med Malene Schwartz

I denne uges SØNDAG fortæller Malene Schwartz om 60 fantastiske år i dansk teater og om ikke at gå op og lægge sig

Teatret blev min skæbne

I år har hun stået på danske teater- og revyscener i 60 år, i de 20 af dem har hun også været chef for forskellige teatre – men det er i rollen som den sitrende, skrøbelige og alligevel stærke Maude i »Matador«, at hun fik sit altafgørende folkelige gennembrud. I denne uges SØNDAG kan du møde Malene Schwartz, der ikke har tænkt sig at gå op og lægge sig foreløbig...

Se hvordan det så ud, da de skønne billeder af Malene Schwartz blev taget

Malene Schwartz

Nye familier - nye traditioner

Engang var julen noget, vi fejrede i familiens skød. Men i dag skaber vi vores egne, nye traditioner – med venner, naboer eller mennesker, vi ikke kender. I ugens blad kan du læse, hvordan to kvinder holder deres helt egen jul, og hør sociologen og fremtidsforskerens bud på, hvorfor vi fornyr den mest traditionsrige højtid.

I år er min jul hvid, sølv og natur

Mette Blomsterberg holder sin julepynt i klassiske farver og materialer fra naturen tilsat masser af levende lys og få arvestykker. Få hendes tips til, hvordan du sætter dit eget personlige præg på din julepynt og se, hvordan Mette pynter op.

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud >>

Kære læser
Nu varer det ikke længe, før julen for alvor indfinder sig. Og mon ikke de fleste af os glæder os. Selvfølgelig mest til netop det, at det endelig bliver jul, men nok også til at få nogle fridage, der kan bruges til at slappe af i ro og mag. Sådan har jeg det i hvert fald selv, og jeg glæder mig ekstra meget i år, for jeg har valgt at holde ferie i hele 14 dage og får på den måde masser af tid til både selve juleforberedelserne og til at geare lidt ned. Uhhh, det bliver godt.  Jeg satser på, at jeg skal gå ture, læser bøger, sylte appelsiner til marmelade og en masse andre dejligt afslappende gøremål. Og så tænker jeg, at noget af tiden skal tilbringes i lænestolen eller sofaen med at løse nogle af opgaverne i det hæfte, der følger med SØNDAG i denne uge. Vi ved, at I, SØNDAGs læsere, er rigtig glade for hjernegymnastik. Alene det store antal, der hver uge sender krydsordsløsninger ind til os, er et bevis på det. Det kan jeg så godt forstå, for det er både hyggeligt og holder hjernen skarp. Derfor håber vi også, at I har lyst til at bruge lidt tid på at løse de opgaver, vi har fundet frem til jer i hæftet. Under alle omstændigheder så håber jeg, I får nogle dejlige jule- og fridage, når den tid kommer.

Har du deltaget i SØNDAGs store julekonkurrence? Der er præmier for over 140.000 kr.! Gå til konkurrencen her >>

God fornøjelse med
ugens blad


Stinne Bjerre, chefredaktør


Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad