Ugens blad: Stort interview med Anne-Grethe Bjarup Riis

I denne uges SØNDAG fortæller skuespiller, Anne-Grethe Bjarup Riis, om at blive ældre, at hylde livet, også når det er svært og om at passe på hverdagen

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud

Verden kan suse af sted,  bare jeg har min familie

Anne-Grethe Bjarup Riis er taknemmelig for at have nået en alder, hvor hun kan håndtere den værst tænkelige krise: at have et kræftsygt barn. Tilværelsen har lært hende, at det er vigtigt at hylde livet, selv når det sparker dig bagi. For ingen ved, hvad morgendagen bringer.

Familien, du selv har valgt

Der er noget helt særligt ved de venner, vi finder tidligt i livet. Dem, der ved, hvor vi kommer fra, og hvorfor vi er blevet de mennesker, vi er. At dele livets op- og nedture giver en særlig samhørighed og er med til at skabe både identitet og kontinuitet. I denne uge kan du møde to venindepar, der følges ad igennem livet.

Hold huden frisk med antioxidanter

De findes i alt fra appelsinjuice til din ansigtscreme. Men hvad er det, og hvad gør de godt for? Få hele forklaringen i denne uges SØNDAG.

Kære læser

Min ældste veninde hedder Susan, og jeg har kendt hende siden 5. klasse. Jeg kan stadig huske, hvor spændende det var, da vi fik at vide, at der kom en ny pige i klassen. Susan kom nemlig fra Canada, hvor hun er født, men nu var hendes danske forældre vendt hjem igen. I klassen var vi først lige begyndt at lære engelsk, og vi snakkede meget om, hvorvidt vi kunne tale med den nye pige. Og jo, det kunne vi, for hun talte dansk, og hun og jeg – sådan husker jeg det i hvert fald – blev meget hurtigt veninder. Og det har vi været siden. Susan og jeg kender hinandens familier, vi har fulgt hinanden gennem de mange begivenheder, et liv består af – glæder, sorger, kærester, uddannelser, job, børn (for hendes vedkommende), skilsmisser og så videre og så videre. Og det håber og tror jeg, vi vil blive ved med. Jo, der har været perioder, hvor vi ikke sås så meget, men jeg har aldrig været i tvivl om, at vi var tætte venner. Der er noget helt fantastisk ved at have mennesker tæt på sig, som kender én så godt, som er fuldtonede medlemmer af ens familie, selvom man ikke er blodbeslægtet, og heldigvis har jeg flere af slagsen – om jeg så må sige… Derfor kan jeg også nikke genkendende til mange af de udsagn, som de to venindepar, vi har mødt i ugens tema, kommer med. Og mon ikke det vil gøre sig gældende for alle, som er så heldige at have bevaret barndommens venskaber gennem livet? Glæd dig til at læse med, for det er dejlig positiv læsning. Og hvis du har lyst, så del din egne oplevelser med din barndomsveninde med os andre på SØNDAGs Facebook-side.

God fornøjelse med ugens blad

Stinne Bjerre, chefredaktør


Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad