Ugens blad Støt kampen mod kræft

I denne uge er kampagnen Knæk Cancer i fuld gang - og du kan hjælpe til!

Jeg er sat i verden for at løse problemer

Cv’et siger tv-kok, kogebogs- og nu også børnebogsforfatter, og selv om det ikke umiddelbart lyder som en kombination, der ændrer verden, er det det, ejeren Anne Hjernøe har tænkt sig at gøre – på sin egen måde. Læs interviewet i denne uges SØNDAG.

Der er han jo... igen

Vingummibamser i knæene, svitset hår og slidte overalls. Hverken Birgitte og Christina havde planlagt at finde en ny mand efter hver deres skilsmisse, men da fortiden bankede på, måtte de alligevel overgive sig. Noget, der sker for flere og flere i en moden alder.

Er dine led slidte?

Det knirker og knager, når brusken bliver slidt op, og slidgigten sætter ind. Har du passeret de 40, må du regne med, at du inden for en årrække kommer til at opleve slid i et eller flere af dine led. Og er du over 60, mærker du det måske allerede. Men hvad er det, der sker med de led, og hvad kan du selv gøre for at forebygge og afhjælpe? Få svaret i ugens SØNDAG..

Vil du hjælpe os med at knække cancer?

Kære læser
Jeg er sikker på, du kender en eller flere, som enten har kræft, har haft det eller endda er død af den – med gode grunde – frygtede sygdom. Jeg selv kender adskillige, både i den ene, den anden og den tredje kategori, og der er så mange, der rammes, at jeg ikke kan forestille mig, at ikke alle har problematikken inde på livet.

Ikke mindst derfor er det så vigtig, at forskere til stadighed gør, hvad de kan, for at finde måder at forebygge og behandle kræft. Som vi alle ved, er en af de organisationer, som gør et stort stykke arbejde i den forbindelse, Kræftens Bekæmpelse, og Aller Media – som SØNDAG jo er en del af – igen i år gået ind i et samarbejde med netop Kræftens Bekæmpelse og Lauritz.com med det formål at hjælpe. Du husker sikkert KNÆK CANCER-blomsten fra de foregående år, og nu er den her igen. I år findes den i to varianter, den kendte hvide og en ny, der er mere sølv-agtig. Hvis du vil være med til at støtte kampen mod kræften, så køb blomsten dér, hvor du køber dit SØNDAG. Vi tjener ingenting på det, for hele overskuddet går direkte til Kræftens Bekæmpelse, så du skal ikke gøre det for vores skyld – du skal gøre det for at hjælpe dem, der rammes af sygdommen.

Og så skal jeg lige huske at sige, at den 24. oktober sender TV 2 det store KNÆK CANCER-show, og her offentligøres det, hvor stort et beløb, der er solgt KNÆK CANCER-blomster for. Jeg håber, du gerne vil støtte.

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud >>

God fornøjelse med ugens blad


Stinne Bjerre, chefredaktør

Vil du med til Forkæl dig selv-dagen?

Kom og bliv forkælet til vores store dag, hvor vi har inviteret kompetente og anerkendte eksperter, der vil guide dig til et nyt look med hårstyling, makeup, mode og smykker samt give dig tips til sund hud og indre velvære. Kort sagt, en spændende og inspirerende dag spækket med oplevelser, ny viden og hygge for dig og dine veninder.


Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad
 

Køb billige bøger på nettet

Her kan du finde mange gode bøger >>