Ugens blad: Mette Blomsterberg juler i SØNDAG

Hver uge op til jul svarer Mette Blomsterberg på dine spørgsmål og giver dig lækre juleopskrifter

Anna Garslev fra DR Nyheder

I sit job som Europa-korrespondent står Anna Gaarslev dagligt ansigt til ansigt med mennesker, der befinder sig i skelsættende situationer. Nogle gange glædelige, som når en ny pave vælges, andre gange står hun midt i det desperate flygtningekaos i Sydeuropa. Altid engageret, berørt – og professionel, for sådan er hun. Læs interviewet i denne uges SØNDAG.

Når mor gør en forskel

Selv om vi bliver voksne, holder vi vist aldrig op med at være døtre. I denne uge kan du møde tre kvinder, der for alvor kan skrive under på, at de har haft brug for deres mor – fra uvurderlig hjælp med at tackle en kæmpe nedtur til at få livet tilbage.

Mad med sjæl og kærlighed

Der er ikke noget bedre end at samle familien om et godt måltid mad. Ikke mindst i december, hvor det er mørkt og koldt derude. Mette Blomsterberg byder indenfor i sit hyggelige køkken og viser dig en række genveje til julemad tilberedt med omsorg.

Kære læser
Jo, jeg har også haft masser af kontroverser med min mor. Og ja, jeg ved godt, at mor-datter-forholdet godt kan være udfordrende. Men er der alligevel ikke noget særligt ved ens mor, en tæt forbundethed, som altid vil være der?

Jeg kan i hvert fald huske, at da min mor døde for nogle år siden, sørgede jeg naturligvis over at miste hende. Ja, jeg savner hende stadig. Men noget af det, som slog mig, var, at jeg på en eller anden måde var ladt alene tilbage. Det er selvfølgelig ikke rigtigt; jeg har min mand, jeg har min bror, jeg har familie og tætte gode venner, men, som jeg formulerede det for mig selv dengang; da min mor døde, forsvandt det eneste menneske i denne verden, som helt uden forbehold ville elske mig, uanset hvor meget jeg kvajede mig.

I denne uge handler vores tema om mødre, der gør noget helt særligt for deres døtre. Mød Lotte, Irene og Bodi på siderne 16-21, og hør deres gribende historier.

Og så til noget helt andet – som de indimellem siger i fjernsynet: Dette er SØNDAGs store julenummer, så du kan også glæde dig til et overflødighedshorn af juleinspiration. Og som noget helt særligt i år har Mette Blomsterberg sagt ja til at være vores juleværtinde. Det betyder, at du kan møde hende i alle ugerne frem mod jul, bl.a. vil du kunne skrive til hendes brevkasse.

Rigtig god fornøjelse med ugens blad


Stinne Bjerre, chefredaktør

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud >>


Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad
 

Køb billige bøger på nettet

Her kan du finde mange gode bøger >>