Ugens blad: Klar til foråret med nem strik

Med denne uges SØNDAG får du et tillæg med strikkeopskrifter på lette sommerbluser, ponchoer, sjal m.m.

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud

Tine Götzsches to ansigter

Du kender hendes seriøse ansigt fra TV Avisen, hvor hun professionelt guider os igennem dagens begivenheder. Men her kan du møde den private Tine Götzsche – fuld af selvironi, sjove anekdoter og store grin. Anledningen er hendes 20-års jubilæum i DR, hvor hendes nyhedstemperament har al den plads, der skal til.

Selvfølgelig elsker vi sko

"Giv en kvinde de rigtige sko, og hun kan erobre verden," sagde Marilyn Monroe om vores yndlingstilbehør: Skoen. Vi elsker dem alle, uanset om de er høje, flade, praktiske eller smukke. Vi har taget et kig på, hvorfor vi er så vilde med lige netop sko.

Nem strik

Med ugens SØNDAG får du et tillæg med 13 strikkeopskrifter til friske forårsdage. Du kan også deltage i konkurrencerne om garn, strik og en toilettaske med kosmetik til en samlet værdi af mere end 16.000 kr.!

SØNDAG nr. 5 er på gaden mandag d. 1. februar 2016.

Kære læser

For et halvt års tid siden var jeg sammen med nogle af SØNDAGs læsere på besøg på et af Celebrity Cruises store krydstogtskibe. Det var en eventyrlig oplevelse, som satte masser af tanker og drømme i gang. For – hold da op – hvor kunne jeg godt se mig selv indlogeret i en lækker kahyt på sådan et skib. Jeg ville nyde at kunne sejle fra by til by, gå i land og gå på opdagelse i og indsnuse den pågældende bys atmosfære, vende tilbage til skibet, spise i en af de gode restauranter og afslutte dagen med en kop kaffe eller en drink, mens jeg nød udsigten over vandet. Åh, ja, det kunne jeg godt tænke mig. For en måneds tid siden, havde vi så besøg af min bror og svigerinde, og vi kom til at tale om netop krydstogter. Og så var der en, der sagde, at vi fire da kunne tage sammen på et krydstogt… Så ja, nu går min drøm måske snart i opfyldelse. Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at det med at tage på et krydstogt skal nok blive til noget på et eller andet tidspunkt, for jeg kan ikke slippe tanken.

Drømmer du også om at tage på krydstogt, så er der inspiration i denne uges SØNDAG. På siderne 96-98 kan du læse vores journalist Hanne Høibergs (hun var faktisk også med på vores skibsbesøg sidste år) beretning om at sejle på krydstogt med Danmark som udgangspunkt – det lyder skønt.

God læselyst

Stinne Bjerre, chefredaktør


Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad