Ugens blad: Jeg bad dem om at slå mig ihjel

I denne uges SØNDAG fortæller skuespiller Line Kruse om at være mor på fuld tid, om frygten for faste rammer og om at tage ansvar og gøre en forskel

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud

Jeg bad dem om at slå mig ihjel

Line Kruse tænker sig om og gør ikke noget halvt – uanset om det drejer sig om at spille en kvinde med sclerose eller prioritere sin familie. Og derfor afleverede hun en klar besked.

Kender jeg nogen, der kender nogen?

Ja, du gør. De kan være vejen til det nye, spændende job, og meget andet, du går og drømmer om.  Brug dit netværk til at opnå det, du gerne vil.

Hvilken frisure klæder din ansigtsform?

Falder du ofte i svime over kendissers lækre hår? Drømmer du om samme frisurer som dem? Så husk lige på, at hvad der klæder den ene ikke nødvendigvis passer til den anden. Det er bl.a. din ansigtsform, der har et afgørende ord, når den klædelige frisure skal findes. Du får en guide i denne uges SØNDAG:.

SØNDAG nr. 5 er på gaden mandag d. 8. februar 2016.

Kære læser

I denne uge handler vores tema om det der med at »kende nogen, der kender nogen…«. Da jeg var ung – men det er efterhånden også et par dage siden – der så man lidt skævt til folk, der havde fået deres job eller forfremmelse, eller hvad det nu måtte være, fordi de havde forbindelser. Det blev kaldt nepotisme, og det udtryk var ikke pænt ment – det var i familie med sådan noget som korruption og den slags. I dag er det helt anderledes. Nepotisme er blevet til netværk, og det er noget, vi alle sammen opfordres til at dyrke. Det er blevet helt o.k, – ja, faktisk nærmest anbefalelsesværdigt – at hjælpe sit netværk videre ved hjælp af de forbindelser, man nu er i besiddelse af. Ja, det har altid eksisteret, men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig over, hvordan udviklingen er gået fra negativt til positivt. Og ja, vi vil selvfølgelig alle sammen gerne hjælpe, hvor vi kan. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at være en lille smule forbeholden overfor hele denne netværks-tankegang. For hvor efterlader det dem uden et netværk – bliver deres kvalifikationer overhovedet bemærket? Og hvad sker der f.eks. på en arbejdsplads, hvis den nye kollega er en del af chefens netværk – kan det ikke give lidt knas i arbejdsmiljøet? Som du kan forstå, synes jeg, det rejser nogle spørgsmål, som jeg ikke altid synes, jeg får besvaret. Men læs vores tema og døm selv.

God læselyst

Stinne Bjerre, chefredaktør


Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad