Ugens blad: Få magasinet SUND med dit SØNDAG

Du får et stort sundhedsmagasin til kvinder 40+ med dit SØNDAG i denne uge

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud

Klangen af  Kjær

Hun er et andet sted i dag, Birthe Kjær. Ikke kun musikalsk, hvor hun for første gang i sit liv har indspillet countrypop, men også privat, hvor alderen og bump på livets vej har givet hende ny selvindsigt og afklarethed.

Til dette års Dansktop Pris kan du møde Birthe Kjær og mange andre dansktop kunstnere. Vil du med - læs mere her

Komplimenter - hvorfor er det så svært?

Hånden på hjertet. Har du også set en fremmed med smukt hår eller fantastiske sko, men ikke givet det oplagte kompliment? Vi har talt med en italiener, der er bosat i Danmark, samt en psykolog og en sociolog, der gør os lidt klogere på den danske komplimentskultur.

Sund hele livet

Du får et stort sundhedsmagasin til kvinder 40+ med dit SØNDAG i denne uge. Læs bl.a. interviewet med Eva Jørgensen, Karen Hækkerup og Hilda Heick, der fortæller om ønsket om at blive bedre til at prioritere sig selv, drømmen om svømmeture i havet og begejstringen for en kort aftentur i haven. Hilda, Karen og Eva er godt klar over, at tiden ikke altid rækker til alt det, man gerne vil nå. Men de prøver at lade være med at slå sig selv i hovedet over det, de ikke når, men i stedet sætte pris på de ting, de rent faktisk får gjort for deres egen sundhed.

Kære læser

Her på SØNDAG er vi så heldige, at I, kære læsere, ikke blot trofast køber bladet – mange af jer uge efter uge – men også gerne skriver, mailer eller ringer til os med ris og ros. Mange af jer kommenterer og liker også lystigt på vores Facebook-side, og efterhånden er der også en lille skare, som vi er i kontakt med via Instagram.  Og vi vil rigtig gerne i kontakt med flere, så hvis du har lyst og selv er aktiv på Instagram, så følg os endelig på soendagdk.

Det er et stort privilegium at have så aktive læsere, for det betyder, at vi ved, at det, vi sidder her i en kontorbygning i København og laver, rent faktisk når frem til rigtige, levende mennesker rundt om i landet – og tro mig, det føles super godt. Men trofaste læsere vil vi jo også gerne belønne, og det er en af grundene til, at vi har oprettet Mit SØNDAG. Det er en fordelsklub, hvor du kan deltage i konkurrencer, få medlemsfordele og andre spændende ting. Det er ganske gratis at være medlem, og hver måned kommer der nye fordele til. Hvis du skulle have lyst til at være med her, så slå op på side 22, og læs meget mere om både januar månedstilbud og om, hvordan du bliver medlem. Jeg håber, du melder dig ind, men først og fremmest så glæder jeg mig over, at I findes, og at I har lyst til at være med i SØNDAGs univers.

Rigtig god fornøjelse med ugens blad


Stinne Bjerre, chefredaktør


Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad