Ugens blad: Danske kvinder i Rom

I ugens SØNDAG kan du læse om tre danske kvinder, som har slået sig ned i den evige stad, Rom.

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud

Alle veje fører til Rom

...siger man som regel, og måske er der noget om det? I ugens SØNDAG fortæller tre danske romerinder vidt forskellige og inspirerende historier om deres vej til "den evige stad". Advarsel: Du får lyst til at ruske op i hverdagen og rejse ud!

Vi skal turde give lyd

Lene Nystrøms karriere spænder fra verdensberømt popstjerne til skuespiller i film og på tv. Hun har høstet al den ros og anerkendelse, man kan håbe på, men må alligevel kæmpe for at holde tungsindet i ave. Nu kaster hun sig over musical-genren.

Lisbeth fik Søndags heltindepris 2015

Indtil Lisbeth Johansen for syv år siden rejste til Indien for at lave frivilligt arbejde, var hun sikker på, at hendes tilværelse med en travl karriere som salgschef var opskriften på et lykkeligt liv. I dag laver hun frivilligt arbejde på fuld tid i foreningen LittleBigHelp, som hun selv har stiftet, og hun har aldrig været lykkeligere.

Du kan nominere en kvinde til SØNDAGs heltindepris 2016 her.

SØNDAG nr. 10 er på gaden mandag d. 7. marts 2016.

Fik du fat i de første numre af Kvinder med Kurver?

Kære læser
Spiser du grøntsager hver dag? Jeg prøver – og det lykkes da også de allerfleste dage – for vi ved jo alle sammen, at det er sundt og godt for helbredet. Til gengæld så har jeg indimellem haft lidt dårlig samvittighed over, at jeg måske ikke spiste nok at de rigtig gode grøntsager, altså at det lidt for ofte kun blev til en salat med tomater, agurk, peberfrugter og den slags. Men hvad ser jeg så i artiklen på siderne 44 til 47? Jo, i den artikel kan man læse om Nordens 10 sundeste grøntsager, og hvad kommer ind som nummer et? Tomaten, sørme… Nummer to er broccoli, og det er vi faktisk rigtig flinke til at spise hjemme hos mig. Løg er nummer seks, ja da, jeg bruger da løg hele tiden til alt muligt. Og for at det ikke skal være løgn, så er spidskål nummer otte, og netop spidskål er det sidste års tid blevet en af favoritgrøntsagerne, som jeg bruger i stedet for almindelig hovedsalat, både i salatskålen, burgere og til alt mulig andet. Halløjsa, jeg får rent faktisk mange af de sundeste grøntsager. O.k., der er så et par stykker på listen, som jeg sandt at sige stort set aldrig spiser, men det går nok, for er det ikke sådan, at det vigtigste er at spise varieret? Og således opmuntret vil jeg nu begynde at overveje, hvad vi skal have at spise i aften – jeg skal nok hukse grøntsagerne…

God fornøjelse med ugens blad

Stinne Bjerre, chefredaktør


Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad