Ugens blad: Bodil Jørgensen efter ulykken

Glæd dig til det store interview med Bodil Jørgensen i denne uges SØNDAG

Vil du have abonnement på SØNDAG? Klik her for at se de aktuelle abonnementstilbud

Jeg gør mig mere umage med livet

"Et mirakel". Sådan beskriver Bodil Jørgensen sin helbredelse efter den alvorlige ulykke, der sendte hende i respirator for halvandet år siden. Men heling handler også om at kaste sig ud i livet igen – og det har hun gjort. Med turné, jubilæum, flytning, masser af kultur og alt det andet, der udgør en god historie.

Barndommen, der blev væk

Forestil dig, at du som barn ikke turde invitere dine venner på besøg, og at du var den, der skulle få hjemmet til at hænge sammen – fordi din mor var psykisk syg. Det oplevede Signe og Karin, og de tog den manglende barndom med ind i voksenlivet. I ugens SØNDAG fortæller de om at sige farvel til fortiden.

Drop slankehysteriet og bliv et gladere menneske

Er lykken et liv som sylfide? Eller findes det gode liv også med deller? Vi kigger nærmere på, hvad slankekurene gør ved os, og ser på, om der findes andre veje til at opnå kropslig lykke. Hvem ved – måske vægttabet kommer helt naturligt, når du lærer at holde af dig selv.


Kære læser

Nytåret er overstået, og vi er trådt ind i 2016. Men det er ikke for sent at kigge en smule tilbage på det netop forgangne år og gøre en lille status. Og det vil vi på SØNDAG også gerne gøre – og helst med din hjælp. Sidste år var første gang, vi gjorde det, og det gik så godt, at vi har besluttet at gøre det igen. Hvad? tænker du nok nu, men så kan jeg afsløre, at det handler om at kåre Årets SØNDAGskvinde – ja, altså sidste års selvfølgelig. Som du ved, så har vi i SØNDAG hver uge et stort portræt af en kendt kvinde, og med enkelte undtagelser hen over året er det også et skønt billede af hende, der pryder forsiden. Vi er rigtig glade for, at vi får lov at blive inviteret indenfor hos disse kvinder, og at vi får lov til at lære dem at kende. Derfor vil vi gerne hylde dem og beder derfor dig, kære læser, om at være med til at vælge, hvem der har fortjent titlen som Årets SØNDAGskvinde 2015. Hvem af dem har gjort størst indtryk på dig? Hvem har du lyst til at sende en hilsen (det kan du nemlig også)? Hvem, synes du, har fortjent at vinde? Du kan læse meget mere om, hvordan du deltager, på side 27, og jeg håber rigtig meget, du har lyst til at give dit besyv med her

God fornøjelse med ugens blad


Stinne Bjerre, chefredaktør


Sådan får du SØNDAG på din iPad eller mobiltelefon

 
1: Gå til AppStore på din iPad
2: Find søgefeltet oppe i højre hjørne og skriv Søndag
3: Tryk på søgeknappen på dit tastatur
4: Installér dit ugeblad