SØNDAGs favoritbog: Alfahannen

SØNDAG har valgt den svenske krimi "Alfahannen" som vores favoritbog. Her kan du læse, hvorfor vi har valgt netop den bog, og hvor du kan få fat i den

Måske har du allerede set Favorit Bøger ved kassen i dit supermarked sammen med SØNDAG. Hver anden måned vælger SØNDAG en ny favoritbog, som kan købes i dit supermarked.

"Alfahannen" er den første i rækken af Favorit Bøger, som er anbefalet af SØNDAG.

Chefredaktør, Stinne Bjerre om SØNDAGs favoritbog "Alfahannen":

”Svenske Katarina Wennstam har gjort det igen. Med ”Alfahannen” tegner hun et grumt portræt af magtforholdene mellem mænd og kvinder i den svenske filmbranche.

Den berømte skuespiller Jack Rappe er en rigtig alfahan, som mener, at når en kvinde siger nej, så siger hun i virkeligheden ja.

Da han findes liggende foran sit luksushus med livstruende snitsår i maven, er der mange, der synes, at det har han godt af.

Rappes seneste erobring – den unge skuespillerinde Emma – er forelsket og går derfor med til hans mere og mere ydmygende seksuelle adfærd, og bogen er en skræmmende fortælling om de mekanismer, der kan få kvinder til at overskride deres egne grænser. Emma bliver anklaget for mordforsøg, og så starter en nervepirrende proces.

Bogen er velskrevet og underholdende – og giver stof til eftertanke.”

Nu kan du købe denne og de andre Favorit Bøger i din fakta, SuperBrugsen, Kvickly og udvalgte DagliBrugsen. Prisen er altid 49 kroner, og der kommer nye Favorit Bøger hver anden måned.