Mød redaktionen

Tænker du nogensinde over, hvem det mon er, der har skrevet den artikel, du lige har læst i SØNDAG, eller hvem der har lagt et opslag ud på SØNDAGs Facebookside? Her får du svarene...

I læsere er utrolig vigtige for os og vi vil rigtig gerne endnu tættere på jer. Her viser vi hvem der sidder bag ugebladet SØNDAG og søndag.dk. Vi vil gerne fortælle jer om vores hverdag og give jer et indblik i, hvad det egentlig er, at vi går og laver, når vi producerer ugebladet SØNDAG og søndag.dk. Her kan du møde redaktionen og få lidt personlige fakta fra os alle.  

Navn: Stinne Bjerre

Alder: 53 år

Stilling: Chefredaktør

Lidt af det personlige: Jeg har været journalist i over 25 år og været 10 år på SØNDAG. Jeg er gift med Jan, der er arkitekt (børn er der ingen af) og som inkarneret bymenneske fik jeg mit livs overraskelse, da vi for tre år siden fik sommerhus: Jeg opdagede, at jeg helst ville derned HVER weekend. Jeg elsker at læse (både romaner og faglitteratur), jeg elsker at lave mad og min mand siger, at, når han hører mig sige ”jeg har tænkt på…”, så ved han, at det betyder, at han får et nyt projekt i enten lejligheden eller sommerhuset.

Yndlingsopskrift: Blinis med stenbiderrogn, rødløg og cremefraiche -  Få opskriften lige her. Stenbiderrogn køber jeg i massevis, når det er i sæson og fryser noget ned til resten af året. Jeg spiser det gerne på den helt klassiske facon, men udskifter ofte creme fraichen med græsk yoghurt 10 pct., fordi jeg godt kan lide, den er mindre syrlig.

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Søndag formiddag sidder jeg med mine to papiraviser og nyder at have tid til at læse dem, mens jeg drikker en kande te eller to. Hvis vi er i vores sommerhus, vil resten af dagen typisk blive brugt udendørs i haven. Hvis vi er i lejligheden i byen kan jeg finde på at bage rugbrød eller lave en gryderet, der kan fryses ned i travle-hverdags-aftensmad-portioner.

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Jeg elsker at være en del af et univers, hvor vi taler til og med den voksne kvinde. Alt for mange steder i mediebilledet er det som om kvinder over de 45-50 år nærmest ikke eksisterer og det er det, vi gør op med. Derfor fortæller vi voksne kvinders historier, vores modereportager er med voksne kvinder (og de er ikke professionelle modeller) og i det hele taget er det de voksne kvinder, der har vores fokus. Det er jeg stolt af.

Navn: Ulrika Svedborn Jensen

Alder: 44

Stilling: Redaktionschef 

Lidt af det personlige: Jeg er halvsvensk, taler skånsk (mere end min svenske familie) og bor i indre København i en skøn, gammel og meget skæv lejlighed med byens bedste naboer - ikke langt fra mit eget barndomshjem. I fritiden sørger jeg for at være sammen med mine favoritmennesker og prøver løbende på at mindske min dårlige samvittighed over ikke at få brugt det træningskort, jeg løbende betaler til. Jeg elsker at rejse og opleve nye ting, og jeg lever ud fra deviserne "Få det bedste ud af den situation, du er i" og "Det ordnar sig". 

Yndlingsopskrift: Jeg er (desværre) ikke kendt for mine gastronomiske evner, så jeg fristes til at svare: Det, andre laver til mig. :) Men jeg kan da godt finde ud af at lave grøntsagssupper, kyllingefrikadeller, hjemmelavet humus og pesto. 

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Det kommer an på årstiden. Hvis det er dejligt varmt, er jeg helst udenfor og gerne ved vandet. Er det koldt, er det uden tvivl en dag iført hyggetøj med Netflix, tændte stearinlys og skønt selskab. 

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: At det er seriøst, spændende, underholdende og inspirerende. At det er informativt uden at være moraliserende. SØNDAG har det hele - og lidt til og meget mere. Og det er jeg vild med! 

 

Navn: Rikke Hast

Alder: 43

Stilling: Journalist på SØNDAG

Lidt af det personlige: Bor i Køge, og er gift med Erik. Sammen har vi Silke på 13 år , Storm på 6 år og Ajax på 3 år. Sidstnævnte er en meget stor – nærmest forvokset og meget forkælet – siameserhankat.

Yndlingsopskrift: - Jeg er til forretter, og kan nogle gange finde på at spise to forretter i stedet for en forret og en hovedret. Denne opskrift med kammuslinger, ærtecreme og sprød bacon ser ikke kun fantastisk ud, når den er anrettet. Den smager også skønt, og så er den let at gå til.

http://www.soendag.dk/opskrifter/forretter/kammuslinger-med-aertecreme-o...

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: At tage på udflugt med familien, betræde nye stier og lave noget sjovt og hyggeligt sammen. 

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Vores læsere. Uden jer var vi her ikke.

 

Navn: Charlotte Nordell Carlsen

Alder: 38 år

Stilling: Boligredaktør på SØNDAG

Lidt af det personlige: Bor på Frederiksberg med min søn William, der er vild med fodbold. Selv er jeg ret vild med ham – og så er jeg en ivrig amatørfotograf, bidt af yoga, moderne kunst, film af Susanne Bier og simremad. Jeg tager gerne på Spa-weekender med mine veninder og dyrker landets musikfestivaller om sommeren.

Yndlingsopskrift: På en råkold dag er der ikke noget bedre end en kop varm æbledrik tilsat en sjat calvados. Den giver varme til sjæl og krop! Du finder opskriften her

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Søndag er sådan en dag, hvor jeg gerne tuller rundt derhjemme i joggingtøj, læser avis, hører musik, spiller skak med min søn, bager kage – eller besøger mine gamle bedsteforældre på 91 og 92 år. 

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Jeg er meget begejstret for SØNDAGs madsider – de er så flotte og fyldt med inspiration til hverdag og lækkerier til gæster. Og så sluger jeg altid SPOTlight-siderne først i bladet, hvor jeg læser om de nyeste bøger, film og hvad der ellers sker i kulturlivet.

 

Navn: Louise Aarkrog 

Alder: 31 år

Stilling: Webjournalist på SØNDAG 

Lidt personlige fakta: Bor på Amager, har en datter på 6, er enebarn, har skrevet ca. 500 festsange gennem mit liv, er pjattet med gravhunde og er virkelig dårlig til at strikke og bage, på trods af, at jeg er ud af en håndarbejds/husmors-familie. 

Yndlingsopskrift: Køkkenet er ikke mit favoritsted, men gør jeg mig virkelig umage, så ender det som regel med et helt acceptabelt resultat! Jeg elsker chili og kan ikke få min mad stærk nok (det skulle vist også booste forbrændingen, har jeg hørt!) SØNDAGs opskrift på mexikansk kylling med majslåg, er bestemt en af mine favoritter - Opskriften fås her. Og så er Snegle med chokolade og marcipan, jo ikke til at komme udenom (Ja, jeg er en sukkerslave - indrømmet!). 

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Mine søndage er dedikeret til min familie og mine venner. Det er her jeg trækker stikket og lader op til en travl og dejlig uge på SØNDAGs-redaktionen. Jeg trækker allerbedst det berømte stik ved at gå lange ture, tale i telefon, gå amok i perleplader og Barbie-arrangementer sammen med datteren og bare nyde mine nærmeste i fulde drag. 

Dét elsker jeg allermest ved SØNDAG: Den Kendte Kvinde-artiklen uden tvivl! At man kommer så tæt på en stor og kendt personlighed, og mærker at de også blot er mennesker og i bund og grund kæmper med præcis de samme problemstillinger, som alle vi andre. Og så vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg har en stor svaghed for horoskoperne på søndag.dk.

 

Navn: Maria Østergård-Jensen

Alder: 30 år

Stilling: Digital kommerciel koordinator

Lidt af det personlige: Er vild med mad, indretning og at shoppe.. Bor på Bryggen med min skotske mand, venter lille pige til 1. maj:-) Jeg kommer oprindeligt fra Sønderjylland og har været bosat i KBH i over 10 år… Elsker stadig at besøge mine forældre i det jydske… Psst… Min jydske accent vil altid blive ved med at være der- Jeg er fan! 

Yndlingsopskrift: Mums… Tærter med vaniljecreme og hindbær 

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Gå tur på Christianshavn med manden min, drikke lækker take-away kaffe, have pyjamas på og slappe af på sofaen

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Opskrifterne og alle boligtips

 

Navn: Marianne Arnvig

Alder: 51 år

Stilling: Sekretær

Lidt af det personlige: Bor i stor herskabslejlighed på Østerbro med mand og 18 årig søn samt en stor sort hunkat, der hedder Mulle. Cykler mine 7 km. til arbejde hele året rundt – uanset vejr og vind. Bager selv grove morgenboller til familien og interesserer mig meget for madlavning.

Yndlingsopskrift: Kammuslinger med ærtecreme og sprød bacon: http://www.soendag.dk/opskrifter/forretter/kammuslinger-med-aertecreme-og-sproed-bacon

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Fast på søndagsprogrammet er en god lang tur, hånd i hånd med min mand, hvor vi lige får vendt diverse. Derefter skal der læses bøger og blade samt hygges i sofaen - med en kat på skødet.

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Jeg er glad for vores Tema-artikler og Leksikon, hvor jeg bliver klogere hver uge. Sundhedssiderne læser jeg også rub og stub. Synes de rammer lige i plet mht. mine problemer og skavanker.

 

Navn: Randi Andersen

Alder: 61 år

Stilling: Korrekturlæser på SØNDAG og FEMINA

Lidt af det personlige: Jeg bor i Vanløse sammen med min mand og min datter på 21 år. Vi har desuden en voksen søn på 35 år, to børnebørn på 2 og 7 år og en labrador på 3 år. Jeg arbejder kreativt med mine hænder i fritiden, så kan jeg samtidig lytte til andre.

Yndlingsopskrift: Shepards pie med græskar, smager vildt godt. 

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Jeg vil rigtig gerne slappe af om søndagen. Det gør ikke noget, det bliver en kede sig-søndag. Men jeg finder nu altid på noget positivt.

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Sind og sjæl. Jeg synes, det er et enormt spændende emne og elsker deres ”Perspektiv”, f.eks. har jeg lige læst, at vi alle sammen har en engel omkring os, som står klar til at hjælpe og vejlede, og den viden synes jeg, vi skal bruge.

 

Navn: Elisabeth Wille

Alder: 50

Stilling: Sundhedsredaktør

Lidt af det personlige: Jeg er den stolte mor til en skøn pige på 11, og den heldige ejer af en cairn terrier, som vist ikke helt har forstået, at den er en hund. Den opfører sig mere som en kat. Og så er den overbevist om, at når nu jeg har kastet bolden, så kan jeg vel også selv hente den.

Yndlingsopskrift: Saftige gulerodsmuffins med knas. Jeg er vild med muffins i det hele taget, og denne her opskrift har lige det twist, som jeg godt kan lide, når det ikke skal være ren dessert.

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Jeg er vild med at komme ud og cykle, lige meget hvordan vejret er. Jeg kører ikke hverken hurtigt eller langt, men har en super hyggelig rute, som går forbi marker, skov og den rideskole, hvor jeg red, da jeg var barn.

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Altså ud over sundhedssektionen, som jeg jo selv synes er rigtig god og informativ, så er jeg ret vild med madsiderne – og det selv om jeg ikke er den store kok. Men jeg synes, det er spændende at sidde og kigge på billederne og drømme om, måske en dag, at lave en af opskrifterne.

 

Navn: Mathilde Elisabeth Merolli

Alder: 25 år

Stilling: Studentermedhjælper på søndag.dk

Lidt af det personlige: Jeg bor på Nørrebro med mine to venner og læser litteraturvidenskab på min kandidat. Jeg har boet i Tanzania, hvor jeg rejser på ferie, når økonomien holder til det. Jeg opgav min barndomsdrøm om at blive operasanger for længe siden, men jeg elsker stadig at synge højt og har svært ved at tie stille, når jeg hører en sang, jeg kender.

Yndlingsopskrift: Jomfruhummere er min favorit-spise! Smager af sommer og sol 

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Familie, venner og karbad

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: (kollegerne!) Og Rejseguiden, som hver uge får mig til at planlægge nye rejser til uudforskede verdensdele.

 

Navn: Anne-Sophie Jessen

Alder: 44 år

Stilling: Mode- og skønhedsredaktør

Lidt af det personlige: Jeg bor i København med min mand, vores 2 børn og de to ”svin” – marsvinene Cookie og Pepsi. Jeg bor ca. 5 kilometer fra SØNDAGs redaktion, så jeg er så godt som altid på cykel. Det er en billig transportform, og så er den sund. For at sætte lidt mere ind på sundhedskontoen har jeg også bestemt mig for, at 1-2 af de ugentlige cykelhjemture skal erstattes af en løbetur. København er smukkest til fods, og så er motionen klaret, inden jeg kommer hjem.   

Yndlingsopskrift: Jeg er ganske udmærket i et køkken – undtagen når det gælder bagværk. Derfor sniger jeg mig meget gerne uden om den disciplin. Men banankagen med chokolade, den lykkes for mig hver gang og er et fast indslag i vores sommerhusferier, der ikke rigtig er startet, før banankagen er i ovnen.  

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: De bedste SØNDAGE er dem, hvor det lykkes os at finde på noget, som både en teenager og et børnehavebarn synes, er hyggeligt. Det kunne være en tur i sommerhus eller på Frilandsmuseet. 

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: er at bladet giver en masse af alt det, man har lyst til og forventer, når man sætter sig til rette med et ugeblad til voksne kvinder. Og så er jeg vild med, at vi bruger almindelige kvinder over 40 år som modeller. Sådan helt konsekvent.

 

Navn: Britta Bjerre

Alder: 54

Stilling: Skrivende journalist på SØNDAG 

Lidt af det personlige: Bor i Hvidovre med mand og teenagedatter. Løber en tur i ny og næ, men bilder lige så tit mig selv ind, at min fortid (ja, ja, min meget fjerne fortid) som konkurrencesvømmer og fodboldspiller stadig giver mig stamina til at klare tidens tand og udfordringer. Mit første journalistjob var på DR’s regionalradio i Vejle, Kanal 94. Men det var dét at skrive, jeg ville, og efter tre år på først ugebladet Ude & Hjemme og så avisen B.T., blev SØNDAG min heldige skæbne.  

Yndlingsopskrift: Afskyede muslinger, indtil jeg i den relativt høje alder af 36 fandt min mand, som lavede den lækreste muslingesuppe, og så faldt jeg, både for ham specielt og for muslinger generelt. En nem opskrift er muslingesuppen med safran

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Oftest prøver jeg at indhente det, jeg er kommet bagud med i løbet af ugen. Men det bedste, jeg ved, er at sidde og hænge længe over morgenaviserne (ja, jeg er en af dem, der stadig holder avis!).    

Dét elsker jeg allermest ved SØNDAG: At vi er en samling meget forskellige kvinder, i forskellige aldre og med forskellige baggrunde, der bare godt kan lide at arbejde sammen, og det synes jeg, bladet på en unik måde bærer præg af i hele sin usnobbede, jordnære tilgang til livets store og knap så store tanker og spørgsmål.   

 

Navn: Alberte Sejling

Alder: 21 år

Stilling: Mode-og skønhedsassistent

Lidt af det personlige: Jeg bor på Frederiksberg, studerer til designteknolog på Københavns Erhvervsakademi og op til flere gange om ugen runder jeg SØNDAGsredaktionen, hvor jeg skriver om mode og skønhed. Her håber jeg på at inspirere jer læsere til jeres næste tøj-og skønhedskøb.  

Yndlingsopskrift: Jeg må indrømme, at jeg hverken er god eller fantasifuld i et køkken. MEN jeg er blevet meget glad for pastaretter, (de er så nemme at lave!), og kombinationen af pasta og blåmuslinger er lige mig. 

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: København er magisk på alle årstider! Og hvis vejret er til det, elsker jeg at gå en tur rundt omkring i byen i godt selskab.  

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Boligartiklerne. De er meget inspirerende og viser mange forskellige og alsidige hjem. Siderne er lidt farlige for mig at læse, for jeg får lyst til at ændre indretningen i mit hjem hver mandag.   

 

Navn: Helle Giersing Falgren

Alder: 56 år

Stilling: Layouter

Lidt af det personlige: Jeg er gift, vi har 4 voksne drenge og 7 børnebørn tilsammen,  vi bor i hus nær Damhusengen med vores to dejlige hunde, en pitbull terrier og en cockerspaniel, to vidt forskellige hunde, som vi har meget glæde af.

Yndlingsopskrift: Jeg er ret vild med artiklen om den stressfri julemad vi har i Søndag nr. 52, lige hvad jeg har brug for. Rødkålssalaten lyder dejlig frisk, og den glæder jeg mig til at prøve.

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Om søndagen lader jeg op til næste uge. Hygger med familien, læser,  maler billeder og går nogle lange ture med hundene gerne i skoven, ren afslapning og god energi.

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Spotlight og sundhed er det første jeg kaster mig over, når jeg selv skal hygge mig med SØNDAG, men den store madartikel er også noget jeg altid glæder mig til.

 

Navn: Regitze Bergman

Alder: 41 år

Stilling: Art Director på SØNDAG

Lidt af det personlige: Jeg er født og opvokset i Næstved, men flyttede til Østerbro - Københavns skønneste bydel i mine øjne -  som 24-årig og har boet her lige siden.  Jeg elsker at rejse og scuba-dykke - min næste drømmerejseoplevelse må være at komme helt tæt på hvidhajen.

Yndlingsopskrift: Min yndlingsopskrift er vegetarlasagne, som selv de mest kødafhængige i min familie og vennekreds har erkendt, er den bedste lasagne, de nogensinde har smagt. Elsker også hjemmelavede havregrynskugler, som bringer gode barndomsminder frem. 

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Min søndag er hellig, forstået på den måde, at det er min alene-tid-dag uden aftaler, hvor jeg slapper af med en god bog, serie-marathon på Netflix eller et godt langt, afslappende karbad.

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: SØNDAGs modesider! Fordi SØNDAG – ved at fremhæve og hylde ganske almindelige kvinder over 40 med forskellige kropsformer - dermed modarbejder de skønheds- og ungdomsidealer, der er i vores samfund.

 

Navn: Kirsten Beyer

Alder: 59 år

Stilling: Redaktionssekretær og brevkasseredaktør på SØNDAG.

Lidt af det personlige: Jyde af herkomst, kom til Sjælland på en enkeltbillet i 1974, bor i Solrød, gift med Claus siden 1983 (han var én af 28, der svarede på en kontaktannonce, jeg indrykkede i regionalavisen Vestegnen, som jeg dengang var chefredaktør på – ja, det var før internettet og datingsiderne), og sammen har vi to døtre på snart 28 og 31 år. Og er også blevet beriget med et barnebarn, som bliver to år i 2015. Har en forkærlighed for græske hunde, tre af fem, som vi har hentet hjem, bor hos os sammen med vores gamle airedaleterrier. Er i de senere år blevet grebet af at spille bridge.

Yndlingsopskrift: Ih, der er mange, men da både kylling og kål ofte indgår i vores hverdagsmad er denne opskrift en af favoritterne

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: At få bare lidt styr på det, jeg ikke nåede i ugens løb – og så ellers nærvær med mand, hunde, døtre og venner.

Dét elsker jeg allermest ved SØNDAG: Hele bladet, fra start til slut. Når jeg fylder 60 i 2015 har jeg samtidig været ansat på SØNDAG i 20 år og har således fulgt den vidunderlige udvikling, bladet har gennemgået – og stadig gennemgår – så det i dag efter min mening er Danmarks bedste kvindeblad til kvinder 40+.

 

Navn: Karen Munk Ebbesen

Alder: 23 år

Stilling: Journalistpraktikant

Lidt af det personlige: Jeg er et ordentligt rodehoved – bogstaveligt talt. Jeg elsker systemer og ting, der står i alfabetisk orden, men jeg er bedst tilpas med et skrivebord og et hjem, der roder. Desuden er jeg lidt for stort et konkurrencemenneske – så stort, at jeg bliver NØDT til at klare de daglige minestrygerudfordringer, min computer giver mig, ellers får jeg jo ikke den virtuelle guldmedalje sidst på måneden.    

Yndlingsopskrift: Svampet chokoladekage med glasur. En god kage for mig er gerne de mest simple, og jeg ved ikke noget bedre, end en chokoladekage med hvid glasur

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Der er ikke noget bedre, end at have en hel søndag uden planer, hvor der er tid til at sove længe, se en god tv-serie og spise noget lækkert mad.  

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Selvfølgelig kan jeg godt lide bladets artikler, men det første, jeg slår op på, er faktisk krydsordene. Hygge-kryds og Quiz-Cocktail er mine klare favoritter, og i mit tempo tager de lige præcis et karbad at løse. 

Navn: Linda Christiansen

Alder: 54

Stilling: Kreativ udviklingschef

Lidt af det personlige: Jeg bor i Græsted i et stort hus med min mand, ældste søn, svigerdatter, to dejlige børnebørn og min mor lige om hjørnet. Der er også lige kommet et par hunde til, så der er altid fyldt med liv i hele huset og haven. Udover alt det som skal til for at holde hus og have, så elsker jeg at læse og arbejde med computeren.

Yndlingsopskrift:  Hver efterår er Osso Buko en af de retter jeg elsker og bare skal have lavet http://www.soendag.dk/opskrifter/hovedretter/osso-buco

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Jeg har mange ting som skal nås i weekenden, så hvis jeg kan få tid til det, er min yndlingsbeskæftigelse om søndagen at gå en lang tur med hunden enten i skoven eller ved vandet i Gilleleje.

Det jeg elsker allermest ved SØNDAG: Jeg har arbejdet på SØNDAG i ca. 11 år og elsker altså hele bladet. Det er det mix af artikler, brevkasser, hus, have, mad og mode som tilsammen udgør et hele som er bladets styrke.

 

Navn: Jane Frederiksen

Alder: 54

Stilling: Madredaktør og redaktionssekretær

Lidt af det personlige: Bor med min kæreste og verdens dejligste golden retriever i et parcelhus i Allerød, som er en hyggelig by 30 km fra København. Har to voksne døtre. 

Yndlingsbeskæftigelse om SØNDAGen: Lang tur i skoven med hund og kæreste. Simremad på komfuret. Brænde i ovnen, aviser og bøger i hånden og rødvin i glasset.

Dét jeg elsker allermest ved SØNDAG: Al den lækre mad, jeg selv er med til at udvælge til bladet – naturligvis. Og så især den kendte kvinde.

 

 

Navn: Dorthe Liljensøe

Alder: 57 år

Lidt af det personlige: Bor i Farum og har arbejdet på SØNDAG i 18 år, hvor jeg i dag redigerer kulturstof, havestof, rejsestof og noveller, Det var dengang, Leksikon og Horoskoper.