Rejs til Cuba – her er varmt, varieret og helt vidunderligt

Rejs til Cuba og oplev Havanas historiske centrum, gamle dollargrin, salsarytmer og fabelagtige strande.

Kontrasterne i Cuba er næsten ubegribelige. Luksusresorter og fabelagtige strande den ene vej – fattigdom og forfald den anden. Vi rejste fra hovedstaden Havana til den 500 år gamle koloniby Trinidad. Og selv om forandringens vinde blæser, er Cuba stadig fuldkommen unik.

Rejs til Cuba - den eventyrlige caribiske perle

I Østen stiger solen op, den spreder guld på sky... Ingemanns morgensang passer perfekt til den tidlige slentretur langs stranden i det mere og mere orange lys. Solopgangen er mageløs, alligevel er cubanerne også begyndt at se skarpt mod vest for at finde guld.

Ikke i bogstavelig kompas-forstand, men turistindtægterne fra det, vi generelt betegner som verdens vestlige lande, bliver en vigtigere og vigtigere faktor for den kommunistiske ø-stat. Derfor ligger store, elegante hotelresorter med All Inclusive-koncepter og international atmosfære nu side om side få timers kørsel fra Havana på Cubas nordkyst.

Her er ikke særlig originalt eller typisk caribisk, men her er den mest fortryllende hvide sandstrand, turkisblåt vand og al den luksus, det ellers kan være knapt med i resten af landet.

I Varadero ligger Al Capones hus, som i dag er restaurant. I Varadero ligger Al Capones hus, som i dag er restaurant.

Historiske Havana i fuld fart!

Men vores ferie tager afsæt i Havana, hvor de gamle, farverige oldtimere – dollargrinene – dominerer gadebilledet i en grad, der hensætter os i højt humør. I løbet af to dage bliver vi transporteret i så vidt forskellige og til tider usandsynlige køretøjer, og vi når hele følelsesregistret igennem.

Begejstring bagi en 60 år gammel, fjedrende Ford Fairline med fuld blæs på musikken og håret. Bekymring i en kombination af en knallert og en glasfiber-æggeskal susende af sted på en tresporet, dårligt asfalteret vej. Chaufføren fyldte benzin på umiddelbart før afgang. Fra en Fanta-flaske, som nu ligger halv fuld under sædet. I 35 graders varme.

Om aftenen fragtes vi fra cubansk koncert retur til hotellet i en leddeløs Fiat på størrelse med en kasserolle, og jeg føler mig komplet ansvarsløs grænsende til panisk. Airbag? Niks. Sikkerhedsseler? Næh. Forlygter? Jo, én i hvert fald, men jeg beslutter mig for at være mere selektiv, når det kommer til transport efter mørkets frembrud.

Endelig griner vi højt dagen efter i en veteranbil fra 1925. Den vejrbidte chauffør kører om kap med en flaskegrøn Cadillac, men vi har nok vænnet os. Og da vi betaler ham for meget – alle ture koster stort set 10 cuc, som svarer til 10 euro – bliver han så oprigtig glad, at han farer ud og kysser os. Det havde han ikke behøvet.

De skøre køretøjer til trods er det gamle Havana bedst udforsket til fods. Byen kunne være ubeskrivelig smuk og er det nogle steder. Den gamle bydel er på UNESCOs verdensarvliste, og en del fine pladser og bygninger fra den spanske kolonitid er restaurerede. Så meget mere hjerteskærende er det at se alle de fordums fornemme huse, som ikke er.

Rejs til Cuba og kør i gamle amerikanerøser, oplev de historiske byer og fabelagtige strande

Færgen blev brugt til flugt

Kontrasterne er enorme. Vi sejler med en lille plimsolle over bugten til bydelen Casa Blanca, hvor den 20 meter høje jesusfigur, Blanco Christo, troner øverst. Den blev rejst juleaften 1958, blot to uger før den cubanske revolution. Færgeterminalen er grim og slidt, men lige overfor ligger den smukke russisk-ortodokse kirke med sin guldkuppel. 

Alle passagerer kontrolleres grundigt, selv om sejlturen blot varer ti minutter. Det skyldes, at færgen gentagne gange har været brugt i flugtforsøg af cubanere, der har villet flygte de godt 150 kilometer til Key West i Florida.

Så sent som for 13 år siden henrettede styret en mindre gruppe, som kaprede båden for så at løbe tør for brændstof ude i bugten. Men ved mindst en lejlighed lykkedes det, da et mægtigt feststemt selskab syngende og grinende sprang om bord.

Mænd, kvinder, unge og gamle med musikinstrumenter og rigelige forsyninger af øl, vin og flasker med rom. En familieudflugt, hvor alle morede sig, og kystvagterne tog sig ikke umiddelbart af, at den lille færge kom ud af kurs. Den kunne jo ikke nå så langt med dens beskedne tank. Men de blev snydt, for alle øl tønderne og flaskerne, selv børnenes sodavand var i virkeligheden brændstof, og båden nåede Miami.

Stemningsfulde Plaza Vieja med historiske bygninger. Stemningsfulde Plaza Vieja.

Kom og køb rom og cigarer

Vi sejler helt udramatisk retur og finder skygge i San José Artisans’ Market lidt længere sydpå. En stor lagerhal med kunst og kitch. Malerier, smykker, souvenirs.  

– Denmark is my favorite country, udbryder en storsmilende teenagedreng med samme overbevisning, som hvis han havde sagt, han boede på månen.

Vi køber nogle bordskånere hos ham. Bortset fra rom og cigarer er det ellers noget nær umuligt at tilfredsstille shopping-trangen på Cuba. Her er fortsat mangel på varer, og godt nok står der Benetton over en forretning på den elegant restaurerede Plaza Vieja, men sortimentet giver os associationer til en genbrugsbutik. Pyt, så sparer vi dét!

Hestevogne på motorvejen

En køretur på omtrent fire timer får os til Trinidad på sydkysten. Undervejs passerer vi marker med sukkerrør og bananpalmer, og første gang, vi overhaler en hestevogn, tror jeg ikke mine egne øjne.

Kører vi ikke på en mortorvej? – Jo-jo, forsikrer vores chauffør uanfægtet, og jo længere sydpå vi kommer, jo flere hestetrukne køretøjer møder vi. I øvrigt også oksekærrer, blaffere og banansælgere, så kører man selv, skal man se sig umanérlig godt for og undgå de mørke timer.

Trinidad er fyldt med heste og ryttere - og værd at besøge, når du rejser til Cuba Trinidad er fyldt med heste og ryttere - nogle mere iøjnefaldende end andre

Tilbage i tiden til Trinidad

Vores hotel Los Cuevos består af små, huse, hvorfra der er eminent udsigt over havet, og efter få minutters gang er vi nede i den gamle bydel.

Trinidad blev grundlagt i 1514 og er en af de ældste og bedst bevarede caribiske byer. Det er som at være rejst baglæns i en tidsmaskine at befinde sig her langs de farverige huse på gader af små, runde sten.

– Er I her også i morgen, spørger en mand på hotellet. For så foreslår han en ridetur i El Cubano Natural Park og svømning i en af de mange søer med vandfald. 

– Kender I Zorro? Spørger han, og vi trækker straks i land. Ridning Antonio Banderas-style i fuld galop ligger langt ud over vores formåen, men det viser sig efter lidt sprogforbistring, at han spørger, om vi kender Sorø! Dér har han nemlig en god ven...

Sociedad Cultural Rosalia de Castro er et fornemt hus med traditionel cubansk optræden. Sociedad Cultural Rosalia de Castro er et fornemt hus med traditionel cubansk optræden.

Fra smuglerrede til slavehavn

Den følgende morgen står et par heste og venter på os ved hotellets hovedindgang. Vi skridter ud gennem byens smalle gader anført af Leo, der får gemytlige tilråb af cigarrygende mænd i husenes døråbninger.

Jeg gætter på, at bemærkningerne handler om min lyshårede 18-årige datter, men tonen er jovial – ikke ubehagelig. Trinidad var engang en smuglerrede, en slavehavn og siden en by, der klarede sig ved at dyrke tobak. Tobaksplanterne er her stadig, men hele regionen er nu helt afhængig af turismen.

Og så er vi ude på de åbne vidder. Med den grønne Escambray-bjergkam i horisonten, blå-blå-blå himmel over os og mango-træer, bananpalmer, hawaiiblomster og gule og orange sommerfugle i supersize er sceneriet mageløst.

Siden bliver det mere jungleagtigt. Vi stopper ved en lille café og får serveret lemonade lavet på sukkerrør. Rørene presses gennem en gammeldags vridemaskine og saften blandes med limejuice. Det smager sødt og dejligt. Herefter fortsætter vi ind i tæt skov, og en lille å klukker til højre for os.

Pludselig åbenbarer en ”hesteparkering” sig. Måske 40-50 heste står under træerne, og Leo siger, vi skal fortsætte til fods langs åen. Han bliver ved hestene. Ti minutter senere når vi vandfaldet i bunden af slugten, og folk bader under det.

Unge mænd kravler op ad klippevæggen og dyster om at springe i fra 6-8 meters højde. Det virker farligt, for vandet er for grumset til, at man kan se igennem det.  Vi lader os glide i fra stenene og nyder at blive kølet ned. Da vi når hjem hen på eftermiddagen er vi møre, trætte og køligheden fra badet er for længst forduftet. Vi transveder, men det har været en herlig dag. Og de ømme muskler? 

De skal danses bløde til levende salsamusik på Plaza Mayor senere. 

Vi er jo på Cuba!

Vi rejste med USA Tours, som har skræddersyet en rundrejse: Havana, Trinidad, Varadero – læs mere her!