Mættende rødbedesalat

Mættende rødbedesalat

En rødbedesalat der mætter og er fyldt med velsmagende ingredienser. Spis den som vegetarisk frokost eller servér den med f.eks. et stykke stegt fisk til.

En rødbedesalat som denne er både nem at lave, velsmagende, mættende og sund.

Tid: 15 min. + kogetid

2 dl perlebyg
600 g rødbeder
1 spsk. grov sennep
1 spsk. æblecidereddike
½ dl olivenolie
100 g feta
Friske krydderurter

Sådan tilbereder du din rødbedesalat:

Skræl rødbederne og skær dem i tern. Kog rødbedeternene i 15-20 min., til de er møre – den præcise tid afhænger af størrelsen. 

Hæld vandet fra (gem evt. til at koge perlebyggen i) og skyl rødbederne i koldt vand.Kog perlebyggen efter anvisning på pakken (evt. i vandet fra rødbederne).

Rør sennep sammen med eddiken i en skål og dryp olivenolie i under kraftig omrøring.

Vend rødbedetern og perlebyg i dressingen og drys med smuldret feta og friske krydderurter. 

Servér den lækre salat som frokostret, vegetarisk aftenret eller med f.eks. et stykke stegt fisk til. Salaten er også god på en buffet.

I stedet for at skrælle rødbederne og skære dem i tern, før du koger dem, kan du også koge dem hele, smutte skrællen af og derefter skære dem i tern.

Vil du have kød til din rødbedesalat? Så prøv disse lækre frikadeller