Vi elsker spaghetti kødsauce

Det hakkede kød er en klar favorit på de danske middagsborde - og især oksekødet er et hit. Her får du opskriften på spaghetti kødsauce og fire andre bud på hverdagsmad med hakket oksekød.

Lasagne, burger og kødsauce er typiske gæster på vores spisebord - fælles er det hakkede oksekød, som vi elsker. Her får du opskriften på den klassiske kødsauce, der serveres til pasta.

Spaghetti kødsauce

Det tager 25 min. at tilberede, og der er nok til 4 personer.  

1 stort løg

3 spsk. olivenolie

1 spsk. herbes de provence

1 spsk. basilikum eller rosmarin

1 spsk. oregano eller timian

500 g hakkekød 

2 dåser hakkede tomater

3 spsk. tomatpuré

250 g champignon

250 g gulerødder, ca. 3 stk.

Salt, peber

Spaghetti

Sådan gør du:
Pil og hak løget og steg det i 2 spsk olie i en gryde, uden at det tager farve.
Tilsæt krydderier og kød og steg i 5 min., mens du findeler det.
Tilsæt hakkede tomater og puré og lad det simre i 10 min. 
Skær svampene i terninger og rist dem i 1 spsk. olie og lidt salt.
Skræl og riv gulerødderne groft og kom i saucen sammen med svampene. Varm op og smag til. 
Servér til kogt spaghetti eller brug saucen til f.eks. lasagne.

Få fire andre klassikere med hakket oksekød:

Lasagne

Burger med pancetta og gorgonzola

Chili con carne

Fyldt aubergine

Mangler du inspiration til lækre desserter? Vi har samlet nogle fristende bud

10 opskrifter på dejlige desserter