Varmende gryderet: Chili con græskar

Varmende gryderet: Chili con græskar

En gryderet, der tager sin inspiration fra den velkendte chili con carne - men med mørt, saftigt græskar i stedet for kød. Vi garanterer, at alle får varmen og at ingen vil savne oksekødet - men hvis de gør, får du også et tip til dem.

Tid til gryderet! Du tager en gryde og fylder den med gode sager - så klarer tiden resten! Her får du inspiration til at indføre en kødfri dag, nemlig med denne varmende og meget mættende gryderet med hokkaidogræskar og skønne krydderier. Den tager en time i alt og passer til fire personer.

Du skal bruge:

1 løg

2 fed hvidløg

1 rød chili

½ hokkaidogræskar

Olie til stegning

2 dåser tomater

1 dåse chilibønner

1 dåse blandede

bønner

1 dåse majs

½ tsk. af hver af følgende: koriander, spidskommen, ingefær og kardemomme

Salt og peber

 

Tilbehør

10 stilke frisk koriander

4 spsk. cremefraiche

2 avokado

1 frisk lime

Endnu en god gryderet? Den finder du lige her!

Sådan gør du:

Pil og hak løg og hvidløg. Skær chili i skiver. Vask græskarret, fjern kernerne, og skær det i små tern.

Varm olie i en gryde og sauter løg, hvidløg, chili og græskar.

Hæld tomater, bønner og majs over. Krydr med koriander, spidskommen, ingefær og kardemomme og lad det simre i 20 minutter. Smag til med salt og peber.

Server retten med frisk koriander, cremefraiche, avokado og lidt limesaft.

TIP: Er du kødelsker? Skift græskarret ud med kødboller, som du nemt kan lave af farsen fra krydrede pølser.

Brød - i 6 spændende varianter