Rødspætter med sommersalat

Rødspætter med sommersalat på blå keramiktallerken

Det’ der ingen ben i. En lækker sommeropskrift på rødspætter med sommersalat. Hvis du ikke er vild med at spise fisk med ben, så lav retten med fileter i stedet for hele fisk.

Rødspætter med sommersalat

(4 pers. 20 min.)

 

Ingredienser

600 g nye, rensede kartofler 

1 bdt. radiser

1 agurk

4 spsk. rygeost

4 spsk. cremefraiche

1 bdt. purløg

Salt og peber

4 friske, flåede rødspætter

1 dl groft rugmel

25 g smør 

Evt. krydderurter

Er du vild med rødspætter og sommersalat, så prøv også spætte med sprøde kartofler og squash

Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i letsaltet vand i 8 min. Lad dem trække i vandet i 5 min. og hæld så vandet fra. 

Rens radiserne og skær dem i tern. Skræl agurken, halvér den på langs og skrab kernerne ud med en ske. Skær agurken i små tern. 

Rør rygeost med cremefraiche, hakket purløg, salt og peber. Vend dressingen med radiser og agurketern. 

Dup rødspætterne med køkkenrulle, vend dem i mel og drys med salt. Smelt smørret på en stor stegepande og steg fisken i 4-5 min. på hver side. Servér straks de smørstegte rødspætter med nye kartofler og sommersalat.