Pinkmarmorerede æg på påskebordet

Opskrift: Gør lidt ekstra ud af æggene og farv dem pink med rødbedesaft - det ser både spændende og indbydende ud

Pinkmarmorerede, salte æg (Tid: 50 min. inkl. kogetid)

Ingredienser
(4 pers.)
100 g salt
1 l kogende vand
500 g rødbeder
8 æg
4 stk. hjertesalat
2 spsk rygeost
6-8 skiver parmaskinke
3 spsk pinjekerner

LÆS MERE: Få inspiration til flere lækre opskrifter med æg til Påskebordet, SØNDAG har samlet 5 skønne af slagsen, se dem her

Fremgangsmåde
Skræl rødbederne og riv dem groft. Kom dem i en gryde med salt og vand og lad det hele koge i 40 min.

Si rødbeden fra og lad det salte rødbedevand køle af på køkkenbordet.

Kog æggene i en gryde i almindeligt vand i 20 min. Bank æggeskallen let, læg æggene i rødbedevandet i en lufttæt beholder og sæt dem i køleskab i 2-3 dage inden servering.

Servér de flotte marmorerede æg i en salat rørt med rygeost og pyntet med ristet parmaskinke og pinjekerner.

LÆS MERE: Vil du have flere festlige æg? Prøv også SØNDAGs solæg, som giver den kedelige hvide æggeoverflade liv med sort mønster