Pasta med pesto og bagte rodfrugter

Her kan sagtens tilføjes kogt skinke i tern, hvis retten skal være mere fyldig

TID: CA. 35 MIN.

Ingredienser:

½ knoldselleri

2 gulerødder

Olivenolie

Salt, peber

250 g frisk tagliatelle

Grøn pesto, ca. ⅔ af 

portionen fra onsdag

Parmesanost

Fremgangsmåde:

Varm ovnen op til 210 grader. 

Skræl og skær rodfrugterne i små terninger.

Vend dem med 2 spsk olie på en bageplade med bagepapir.

Sæt pladen midt i den varme ovn i ca. 25 min. Vend undervejs og krydr med salt mod slutningen. 

Kog tagliatelle efter anvisning på emballagen.

Dræn og vend pastaen med pesto og de bagte rodfrugter og server med revet parmesan og kværnet peber.