Lasagne med søde kartofler, aubergine, squash og blomkålsbechamel

Lasagne

En ugentlig vegetardag er godt for det meste – maven, miljøet og budgettet. Prøv denne vegetariske udgave af den klassiske lasagne med masser af grøntsager

Ingredienser til lasagne

1 blomkål

1 lille løg

¼ l mælk

75 g revet parmesan

½ tsk. revet muskatnød

½ kg skrællede søde kartofler

1 aubergine

1-2 squash

Olie til stegning

1-2 tsk. oregano

Salt og friskkværnet peber

200 g revet mozzarella

Den klassiske lasagne med kød smager også skønt - her får du vores bedste lasagne-opskrift

Lasagne - sådan gør du

Del blomkålen i små buketter og kom dem i en gryde med hakket løg og lidt vand.

Kog blomkålen mør, ca. 20 min., og hæld vandet fra.

Tilsæt mælken og blend til en cremet sauce.

Rør parmesanen i og smag til med salt, peber og revet muskatnød.

Tænd ovnen på 175°.

Skræl kartoflerne og skær dem, auberginen og squashen i tynde skiver på den lange led.

Steg aubergineskiverne kort i lidt olie.

Læg kartofler, aubergine og squash lagvis med bechamelsauce og revet mozzarella. Krydr jævnligt med oregano, salt og peber.

Slut af med revet mozzarella og bag lasagnen i ca. 40 min.

Lad den stå 10 min. inden servering

Server eventuelt lunt ciabattabrød og grøn salat som tilbehør