Kartoffelsalat med bacon, bønner, avocado og cherrytomat

TID: ca. 40 min.Kombinationen af kartofler og bønner er rigtig god, og salaten rækker som et let, selvstændigt måltid.800 g nye kartofler1 pakke

TID: ca. 40 min.
Kombinationen af kartofler og bønner er rigtig god, og salaten rækker som et let, selvstændigt måltid.

800 g nye kartofler
1 pakke pancetta, 70 g
150 g grønne bønner
1 bundt forårsløg
250 g cherrytomater
1 dåse røde kidneybønner
1 avocado
Saft af ½ citron
1 potte frisk basilikum
1 bundt purløg

Dressing:
1 spsk eddike
1 spsk ekstra jomfru­olivenolie
1 tsk dijonsennep
1 tsk sukker
Salt og peber

1. Skrub kartoflerne og kog dem lige netop møre.
Afkøl dem, mens det øvrige tilberedes.

2. Steg pancettaen sprød på en tør pande, og lad den dryppe af på et stykke fedtsugende papir.

3. Nip bønnerne og kog dem i 2 min. Snit forårsløgene og halvér cherrytomaterne. Afdryp kidneybønnerne.

4. Halvér avocadoen og fjern stenen. Skær den i kvarte og dryp citronsaft over. Hak basilikum og purløg.

5. Rør en dressing af eddike, olie, sennep og sukker.

6. Vend kartoflerne med pancetta, bønner, forårsløg, kidneybønner, krydderurter og dressing. Anret salaten på 4 tallerkener med en kvart avocado til hver. Krydr med salt og peber.

TIP: Pancetta er italiensk saltet brystflæsk. Det sælges i velassorterede supermarkeder i tynde skiver og i pakker a 70 g. Alternativt fås det hos slagteren. Pancetta steges som bacon og er en god smagsgiver i forskellige retter.

Energi pr. person: 440 kcal. Fordelt på: Protein 14%, kulhydrat 57%, fedt 29%