Kartoffelsalat

Kartoffelsalat

Sol, sommer og nye kartofler er ligesom ord, der hører sammen. Kom også de små knolde i en dejlig kartoffelsalat sammen med andre af sæsonens sprøde nyheder.

Kartofler er de seneste år blevet skældt ud for at indeholde for mange kalorier, men faktum er, at de mætter og bugner af livsvigtige næringsstoffer, som ris og pasta er fattige på. Og så skal man da også unde sig selv de nye danske kartofler – intet er lækrere end en tallerken dampende varme nye kartofler med lidt smør og salt.
Det skulle da lige være, hvis du kommer dem i en kartoffelsalat og serverer dem til en anden af sæsonens klassikere – grillmaden.

Derfor skal du spise de udskældte kartofler

Sprød kartoffelsalat

Det tager 20 min. at lave kartoffelsalaten, og der er nok til 4 pers.

1 dl pinjekerner
1 bdt. radiser
2 løg
1 bdt. dild
Ca. 500 g kogte nye kartofler
Ca. 30 g rucolasalat
2-3 spsk. olivenolie
2-3 spsk. kapers
Salt, peber
DESUDEN:
Grillede pølser med sennep
eller grillet/varmtrøget laks

Rist pinjekernerne på en tør pande – pas på, at de ikke brænder på.
Skær radiser og løg i tynde skiver.
Hak dilden.
Skær de kogte kartofler i mindre stykker.
Bland forsigtig alle ingredienser i en skål. Smag til med salt og peber og servér.

Få fire andre spændende bud på kartoffelsalat her
Amerikansk kartoffelsalat
Kartoffelsalat med mayonaisedressing

Kartoffelsalat med dild og rødløg

Bagt kartoffelsalat med radiser, purløg og rygeostdressing

Savner du inspiration til sommerens grillmad - kig her