Kartoffelpizza med ricotta

Kartoffelpizza er utrolig nem at lave. Og skal det være ekstra nemt, kan du jo snyde og købe en færdig pizzabund

Kartoffelpizza er en klassisk hvid pizza, som smager super godt, og så er kartoffelpizza virkelig nemt at lave.

En hvid pizza er kendetegnet ved - modsat en rød pizza - ikke at have den klassiske tomatsauce. I stedet lægges osten direkte på pizzabunden, som på denne kartoffelpizza.

En kartoffelpizza kan være utroligt enkel, når fyldet bare består af ost, kartoffelskiver og krydderier. Men i denne opskrift har vi piftet den enkle kartoffelpizza op med spinat og skønne svampe, og osten på denne kartoffelpizza er den delikate ricotta.

Kartoffelpizza med ricotta

Tid: 10 min. + Hævetid: 8-12 timer i køleskab + Bagetid: 10-12 min.
4 pers.

Det skal du bruge til kartoffelpizza med ricotta
BUND:
10 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 knsp. sukker
100 g fuldkornsdurummel
Ca. 250 g italiensk hvedemel

FYLD:
250 g ricotta
300 g skrubbde kartofler
Salt, peber
125 g babyspinat
1 pose frisk mozzarella, 125 g
150 g svampe
1 spsk olivenolie

Kartoffelpizza er lækkert. Men prøv også denne skønne opskrift på pizza med friske tomater og lufttørret skinke

Sådan laver du kartoffelpizza med ricotta
1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt salt, sukker, fuldkornsdurum og hvedemel lidt ad gangen. Ælt dejen godt igennem, læg den i en skål, dæk med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet i 8-12 timer.

2. Tænd ovnen og sæt temperaturen på 250 grader traditionel varme. Læg evt. en pizzasten på en bageplade og sæt den nederst i ovnen.

3. Slå dejen ned og rul den ud til to store pizzabunde.

4. Smør bundene med ricotta, fordel tynde kartoffelskiver og krydr din kartoffelpizza med salt og peber.

5. Blancher spinaten og læg den ovenpå sammen med mozzarella og svampe i tynde skiver. Dryp med olivenolie og bag din kartoffelpizza i ovnen 10-12 min., til bunden og kartoflerne er gyldne og sprøde.

Server straks den lune kartoffelpizza med ricotta - men evt. rester af kartoffelpizza er selvfølgelig også dejlige til frokosten dagen efter.

Italiensk er bare dejligt. Her får du en absolut forrygende opskrifter på den klassiske dessert tiramisu

Skulle det være noget med chokolade til dessert? Så klik dig igennem galleriet nedenfor og lad tænderne løbe i vand: