Karbonade med quinoasalat med pære og feta

En god klassiker tilsat nyt og spændende tilbehør

Tid: Ca. 30 min.

Ingredienser:

2 dl sort quinoa

40 g bredbladede persilleblade

40 g parmesan 

2 spsk solsikkekerner

Olivenolie + smør

1 citron

2 tsk akaciehonning

1-2 pærer

Ca. 60 g radicchiosalat

100 g fetaost

Salt, peber

300 g hakket svinekød

Fremgangsmåde:

Skyl quinoaen og kog den i dobbelt mængde vand i 8-10 min. 

Kør persille, parmesan og solsikkekerner til en grofthakket blanding i en foodprocessor.

Tilsæt ca. 1 dl olie i en tynd stråle, mens der stadig køres, til en passende konsistens. Smag til med lidt citronsaft og salt. 

Rør saften fra ½ citron og honning sammen. Tilsæt 2-3 spsk olie i en tynd stråle under omrøring. Smag til med salt og peber.

Vend dressingen med drænet quinoa. 

Skær pærer i tynde både og vend i salaten sammen med radicchio i mindre stykker samt feta. 

Form kødet til to karbonader og steg dem i lige dele olie og smør, ca. 5 min. på hver side. Krydr med salt og peber. 

Server ⅓ af pestoen til retten og gem resten til torsdag.