Kalkun med gorgonzola

Ida Davidsen smørrebrød med kalkunbryst, asparges og gorgonzolacreme.

1 skive surbrød med smør
6 skiver røget kalkunbryst
4 kogte grønne asparges
2 spsk gorgonzolacreme

Gorgonzolacreme:
3 spsk gorgonzola
3 spsk flødeskum
1 tsk honning
salt og peber

Rør gorgonzolaen op med flødeskum og honning og smag til med salt og peber.

Læg kalkunskiverne taglagt på brødet. Del aspargesene midt over og læg dem side om side ned ad midten.

Læg gorgonzolacremen i en bræmme henover.