Grillet laks på ærte-broccoli-salat med bacon og friske jordbær

En lækker ret med fisk og sund salat som tilbehør

Tid: 30 min.

En ret, der med sine mange fine, friske smagsnuancer hurtigt bliver populær.

4 laksesteaks a ca. 125 g
400 g ærter (bælget vægt)
4 skiver mager bacon
500 g broccoli
4 forårsløg
12 friske jordbær
Basilikumblade
Havsalt og friskkværnet sort peber
4 citronbåde
Godt brød

Skær laksen ud i mindre stykker, drys med salt og peber, og grill dem. Bælg ærterne.

Steg baconskiverne sprøde på bagepapir i ovnen, og lad dem dryppe af på køkkenrulle, hvorefter det knækkes i mindre stykker. Gør grøntsagerne i stand. Bland broccolibuketter, snittede forårsløg, ærter og bacon.

Servér med de lune laksestykker, halverede jordbær drysset med fintsnittede basilikumblade, et par citronbåde og godt brød til.

Proteinenergi: 31 pct.
Fedtenergi: 26 pct.
Kulhydratenergi: 43 pct.
555 kcal pr. person