Forårsløgstærte

En let tærte er lækker både forår og sommer - her med forårsløg

Til 4 personer

TID: 20 min. + bagetid

Lav SØNDAGs lækre forårsdressing til tærten - du får opskriften her

Ingredienser:

2-3 bdt. forårsløg, ca. 15 stk. 

3 æg

1 dl creme fraiche 

75 g flødeost

1 spsk sennep

1 dl sødmælk

Salt, peber

1 tærtedej, evt. grov

Lidt revet ost

Prøv SØNDAGs smukke og velsmagende løgpakker med forårsløg

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader. 

Rens og halver forårsløgene, så de passer til din tærteform. 

De kan også lægges i en cirkel, hvis du bruger en rund form. 

Pisk æg, creme fraiche, flødeost og sennep sammen, og tilsæt mælk, salt og peber. 

Rul tærtedejen ud, læg den i en form og prik den med en gaffel. 

Hæld lidt af æggeblandingen i tærten, læg forårsløgene dekorativt over og hæld resten af blandingen over.

Drys med revet ost og bag tærten i ovnen i 30-35 min. 

Server som frokostret    

Prøv også SØNDAGs nemme skinkesalat med forårsløg - få opskriften lige her