Bøf med pasta, spinat og mascarpone

Bøf med pasta, spinat og mascarpone

Servér en mør bøf med pasta, der er vendt med spinat, hvidløg og cremet mascarpone, når hverdagen skal fejres.

Servér en mør bøf med pasta, spinat og mascarpone, når hverdagen skal fejres lidt.

Tid: 25 min.

2 oksebøffer af tyksteg eller filet
Salt og peber
150 g spaghetti
2 fed hvidløg i skiver
Olivenolie og smør
225 g ribbet spinat
100 g mascarpone

Pynt:
100 g cherrytomater
En håndfuld basilikumblade

Salt bøfferne og lad dem trække i køleskabet en stund.
Kog spaghetti efter anvisning på pakken.
Sautér hvidløg i 2 spsk. olie, uden det tager farve. Tilsæt drænet pasta, spinat og mascarpone og rør rundt. Tag panden af varmen og lad det trække under låg.
Dup bøfferne tørre og brun dem i olie og smør ved god varme, ca. 1 min. på hver side. Når du dupper bøfferne før stegning, får de nemmere en sprød stegeskorpe.
Krydr med peber. Dæmp varmen og steg yderligere ca. 2½ min. på hver side. Servér pastaen med halverede cherrytomater og basilikum.

Skal det gå ekstra stærkt, så se efter i supermarkedet, om du kan finde babyspinat, der er skyllet og klar til brug.

Prøv også disse lækre rodfritter til din bøf