Grillet frugtsalat

Frugtsalat, der er grillet, er en nem dessert

Grillet frugtsalat er en nem og let dessert - dejlig efter grillmaden på en lys sommeraften.

15 min.

2 nektariner
2 pærer
1 lille, sød ananas
2½ dl piskefløde
1 æggeblomme, pasteuriseret
1 spsk. sukker 
Evt. 1-2 spsk. honning
125 g hindbær
30 g usaltede pistaciekerner

Sådan tilbereder du din grillede frugtsalat:

Skyl nektariner og pærer og fjern sten og kernehus. Skræl ananassen, fjern den grove stok i midten og skær al frugten i mundrette stykker.
Pisk fløden til skum. Pisk æggeblomme med sukker i en lille skål og vend det med flødeskum til en råcreme. Smag evt. til med vaniljesukker.
Grill frugtstykkerne i et par min. evt. på en grillpande med lidt honning og servér med råcreme, hindbær og hakkede pistaciekerner.

Ud over frugtsalat kan du også lave de fine nektarin-pakker