Galette med brombær, gedeost og timian

Galette med brombær, gedeost og timian

Solmodne brombær kan mange ting i køkkenet. Prøv f.eks. at kombinere de dejlige bær med gedeost og timian som her i en lækker galette.

Galette med brombær, gedeost timian

1 stor kage eller 3 små

Tid: 25 min. + hæve- og bagetid

Mørdej:
100 g koldt smør i tern
200 g hvedemel
1 spsk. sukker
¼ tsk. salt
2 spsk. koldt vand
1 sammenpisket æg til pensling

Fyld:
200 g brombær
100 g gedeost
Ca. 2 spsk. flydende honning
En kvist frisk timian

Galette med æble, brunet smør og ahornsflødeskum

Galette med brombær laves sådan her:

Gnid smør, hvedemel og sukker sammen. Tilsæt salt og vand og ælt hurtigt dejen sammen, til den er ensartet. Lad dejen hvile koldt 1 times tid, inden du ruller den ud til en cirkel på ca. 20 cm i diameter.

Tænd ovnen på 200°.

Læg brombær og gedeost skåret i skiver midt på dejen, så du kan folde kanten lidt op omkring fyldet. Dryp honningen og timianblade på toppen og pensl dejkanten med æg. Bag tærten nederst i ovnen i ca. 40 min.

Brombær er også gode i syltetøj. Prøv selv.