Tunmousse

Martin Tanggaard

Den klassiske og populære tunmousse - i ny opskrift

TID: 15 MIN. + 4 TIMER I KØLESKAB

Opskriften er til 6 personer

Ingredienser:

Enlitersform, f.eks. rugbrødsform – her er brugt en trekantet form

2 dåser tun i vand

175 g smør

1 dl creme fraiche

Saft og skal fra ½ øko-citron

1 spsk dijonsennep

Salt, peber

2 spsk tørret dild

TILBEHØR:

Ristet rugbrød

PYNT:

Kørvel 

Karse

Fremgangsmåde:

Hæld vandet fra tunen og kom den i en skål. Findel tunen med en gaffel og tilsæt koldt smør, creme fraiche, citronsaft og -skal, sennep, salt og peber. 

Rør det hele godt sammen og smag til. 

For formen med husholdningsfilm og fordel moussen i. Stil den tildækket i køleskabet i mindst 4 timer. 

Skær moussen i tykke skiver, drys med karse og kørvel og server med ristet rugbrød.

11 opskrifter på lækre forretter