Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges - så bliver det ikke mere traditionelt. Tarteletter er perfekt som en skøn forret eller som en let ret på julefrokostbordet

Det hedder jo egentlig høns i asparges, men vi bruger altså en hane.

Bag dine tarteletter selv eller køb dem færdige. Men med denne opskrift er det altså virkelig nemt at bage dine egne tarteletter - og det ser jo lidt mere overskudsagtigt ud med hjemmebagte tarteletter.

Hvis du selv bager dine tarteletter, skal du bruge muffinforme i metal og bageærter, så dejen ikke hæver op i midten.

Tarteletter med høns i asparges er oplagte til julefrokosten eller som forret.

Tarteletter med høns og asparges

Tid: Ca. 45 min.
2 pers.

Det skal du bruge
1 pakke butterdej
Muffinforme
Bageærter, kikærter, tørrede bønner eller lign.
Ca. 3 dl sigtet, nedkogt suppe kogt på en hane
3-4 grønne asparges
½ dåse hvide asparges
1 spsk smør
1-1½ spsk mel
½ dl piskefløde
Salt, peber
Kød fra hanen uden skind og ben

Når du lavet høns i asparges, er det oplagt et "genbruge" et fjerkræ fra dagen før. Så her får du opskriften på ovnbagt kylling med kartofler og pærer

Sådan gør du
Smør muffinformene og læg udskåret butterdej til dine tarteletter i. Læg bagepapir ned i og fyld op med bageærter eller lign.

Bag dine tarteletter ved 225 grader i ca. 12 min. Tag dem ud af formene og bag dine tarteletter lidt mere, så
de også bliver sprøde i midten.

Snit og kog de grønne asparges i 2-3 min. i suppen. Tag op med en hulske.

Smelt smørret i en gryde, rør melet i og bag op med suppe og evt. lidt fond fra de hvide asparges. Kog op og tilsæt fløde. Smag til.

Skær kødet i små stykker og kom i saucen sammen med de to slags asparges. Kog op, smag til og server "høns" i asparges i dine hjemmebagte tarteletter.

Tarteletter med høns i asparges og tunmousse er to af de mest anvendte foretter. Her får du opskriften på en klassisk tunmousse

Her får du endnu flere skønne opskrifter på forretter:

11 opskrifter på lækre forretter