Stenbiderrogn med rygeost

Lækker og nem forret til den perfekte gæstemiddag

TID: 15 min. 

4-6 portioner.

Ingredienser:

4-6 skiver ristet rugbrød

100 g rygeost

1 dl skyr

500 g stenbiderrogn

1 lille rødløg

1 bdt. dild

Salt, peber

1 bdt. radiser

Fremgangsmåde:

1. Rist rugbrødet. Rør rygeosten sammen med skyr og 400 g stenbiderrogn – gem resten af rognen til pynt. 

2. Hak rødløg og dild fint, og bland det i rygeostcremen. Smag til med salt og peber. 

3. Smør rygeostcremen på det ristede rugbrød, og pynt med den sidste stenbiderrogn, radiser skåret i fine skiver og evt. lidt ekstra dild.

11 opskrifter på lækre forretter