Lakseruller

SØNDAG giver dig forret-klassikeren som alle kan li'!

Opskriften er til 2-4 personer.

TID: 10 min. + Hviletid: 15 min.

Du kender helt sikkert rejecocktail - men kender du også varianten med laks? Få opskriften lige her

Ingredienser:

2 dl piskefløde

1 spsk mayonnaise

1 spsk revet peberrod

½ tsk sukker 

Salt, peber

1 bk spæde salatblade  

2 hvedetortillaer, evt. fuldkorn

6 skiver røget laks 

50-100 g bønne- eller lucernespirer 

Prøv opskriften på laks med sprød polenta - du får opskriften lige her!

Fremgangsmåde:

Pisk fløden til skum, vend den med mayonnaise og smag til med peberrod, sukker, salt og peber. 

Skyl salatbladene og lad dem afdryppe.

Smør tortillaerne med peberrodsskum.

Læg salatblade, røget laks og spirer på.

Rul tortillaerne sammen og lad dem hvile i 15 min., inden de skæres i skiver.

Server med resten af peberrodsskummet og gerne et koldt glas hvidvin til.  

Lav selv de små og smukke sushi-bidder. Du får opskriften lige her.