Kyllinge - og jordbærsalat

Bjørn Jakobsen

Prøv en frisk og smagfuld salat

Opskriften er til 4 personer

Tid: 20 min.

Ingredienser:

500 g kyllingeinderfileter 

Olivenolie

500 g jordbær

350 g cherrytomater

150 g spæde salatblade

1 økologisk lime

1 spsk honning

Salt, peber 

1 bdt basilikum 

Evt. brød

Fremgangsmåde:

Brun inderfileterne på en pande i lidt olivenolie.

Tilsæt 1½ dl vand på panden og lad inderfileterne simre i det i et par minutter på hver side.

Tag panden af varmen, og lad fileterne trække i lagen. 

Rens jordbær og cherrytomater og halver dem.

Skyl salaten og lad den afdryppe. Riv limeskallen. 

Rør honning med limesaft og dryp med 3 spsk olivenolie under omrøring.

Smag dressingen til med salt og peber.

Vend tomater og jordbær i dressingen og anret med salat, inderfileter, basilikum og revet limeskal.

Server evt. med brød.

Se også vores galleri herunder

Jordbær