Agurkesuppe med rejer

SØNDAG giver dig opskriften på agurkesuppe med rejer

TID: 25 min.

Opskriften er til 4 personer.

Få SØNDAGs 4 opskrifter med rejer lige her

Ingredienser:

2 agurker

½ spsk salt

5 dl bouillon, evt. hønsebouillon 

5 dl skyr 

1 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

½ spsk hvidvinseddike

Salt, peber

200 g rejer

Dild, brøndkarse

Fremgangsmåde:

Skyl agurkerne, halver dem på langs og fjern kernerne med en ske.

Skær agurkerne i skiver, kom dem i en sigte og drys med salt. Lad dem trække i 15 min. over vasken. 

Blend agurkerne med afkølet bouillon, skyr, hvidløg, 2 spsk olivenolie og hvidvinseddike.

Blend til en ensartet suppe og smag til med salt og peber.

Sæt suppen på køl indtil servering evt. sammen med 4 skåle. 

Vend rejerne med 1 tsk olivenolie, hakket dild og peber.

Pisk den kolde suppe igennem inden servering og pynt med rejer og krydderurter.

Server evt. med knust, ristet rugbrød.

11 opskrifter på lækre forretter